Hvordan får en hund ringorm?

En hund kan blive smittet gennem direkte kontakt med et inficeret dyr. Det kan være en anden hund, men for eksempel også en kat. Katte kan bære dermatofytter uden altid at have tydelige hudforandringer.

Smitten kan også ske indirekte. Svampesporer kan havne på for eksempel kurve, tæpper, børster, tøj og andre genstande i omgivelserne. Sporerne kan blive der i lang tid.

Det er ikke alle hunde, der kommer i kontakt med svampesporer, som rent faktisk udvikler symptomer. Især unge hunde og dyr med nedsat modstandskraft er mere følsomme. Skader på huden kan også gøre det lettere for en infektion at udvikle sig.

Hvordan ser svamp ud hos en hund?

Ringorm kan se forskellig ud fra hund til hund. Karakteristiske tegn er områder, hvor hårene knækker eller falder ud. Det kan føre til runde eller uregelmæssige bare pletter. Huden kan desuden være skællende, rød eller dækket af skorper.

Kløe kan forekomme, men behøver ikke at være til stede. Nogle hunde er næsten ikke generet af pletterne, mens andre tydeligt kradser eller slikker sig.

Hudforandringerne kan for eksempel forekomme på hovedet, ørerne og benene, men ringorm kan i princippet opstå forskellige steder på kroppen.

Er en rund bar plet altid ringorm?

Nej. En rund bar plet betyder ikke automatisk, at din hund har en svampeinfektion. Bakterielle hudinfektioner, mider, allergier og andre hudlidelser kan forårsage lignende forandringer.

Derfor er det en god idé ikke at diagnosticere ringorm alene ud fra udseendet. En korrekt diagnose er vigtig, især fordi lidelsen kan være smitsom.

Hvordan diagnosticeres ringorm?

Dyrlægen kan udføre forskellige undersøgelser. Først bliver pels og hud undersøgt grundigt. Nogle gange bruges en særlig UV-lampe, en såkaldt Wood’s lampe. Nogle stammer af Microsporum canis kan fluorescere under lampen, men en negativ test udelukker ikke ringorm.

Hår og hudskæl kan også undersøges i et mikroskop, eller materiale kan bruges til en svampedyrkning. Der findes desuden molekylære tests som PCR, der kan påvise genetisk materiale fra dermatofytter.

Hvilken metode der er bedst egnet, afhænger af situationen.

Hvordan behandles ringorm hos hunde?

Behandlingen afhænger blandt andet af infektionens sværhedsgrad og udbredelse. Ved en begrænset infektion kan lokal behandling med et svampemiddel være en del af behandlingen. Ved mere udbredt dermatofytose kan dyrlægen desuden ordinere et svampemiddel, der gives gennem munden.

Det er ofte vigtigt ikke kun at behandle den synlige plet. Der kan nemlig også være svampesporer på hår, som ser normale ud.

Stop ikke behandlingen, så snart huden ser bedre ud. Dyrlægen afgør, hvornår behandlingen kan afsluttes, og kan om nødvendigt foretage opfølgende undersøgelser for at kontrollere, om infektionen rent faktisk er forsvundet.

Hvorfor skal du også behandle omgivelserne?

Ved ringorm er behandlingen af hunden kun én del af indsatsen. Inficerede hår og svampesporer kan sprede sig i hundens omgivelser og forårsage ny smitte.

Støvsug derfor regelmæssigt, og fjern løse hår omhyggeligt. Vask tæpper, betræk og andre vaskbare materialer ved en passende temperatur, og rengør overflader og materialer, som hunden ofte er i kontakt med. Husk også børster, kamme, hundebure og transportkasser.

Det er bedst at tale med dyrlægen om, hvilke rengørings- eller desinfektionsmidler der er egnede. Ikke alle almindelige rengøringsmidler er effektive mod svampesporer, og nogle produkter kan være skadelige for kæledyr.

Smitter ringorm hos hunde mennesker?

Ja. Ringorm er en zoonose, hvilket betyder, at infektionen kan overføres mellem dyr og mennesker. Efter smitte kan mennesker for eksempel udvikle røde, skællende, kløende og ringformede pletter på huden.

Vær derfor omhyggelig med hygiejnen under behandlingen. Vask hænder efter kontakt med hunden, og undgå så vidt muligt tæt kontakt mellem den inficerede hud og menneskers hud.

Det er en god idé at være ekstra forsigtig omkring små børn, ældre og personer med nedsat immunforsvar. Hvis nogen i husstanden udvikler mistænkelige hudforandringer, skal de kontakte deres læge.

Kan en hund overføre ringorm uden at have symptomer?

Det er muligt. En hund kan bære svampesporer i pelsen uden at have tydelige hudforandringer. I en husstand med flere kæledyr kan det derfor være nødvendigt også at undersøge de andre dyr.

Det er især vigtigt, hvis infektionen bliver ved med at vende tilbage trods behandling.

Hvor længe smitter ringorm hos en hund?

Det varierer fra hund til hund og afhænger blandt andet af den svamp, der forårsager infektionen, infektionens udbredelse og behandlingen. Selv når huden allerede ser bedre ud, kan der stadig være smitsomme hår eller sporer til stede.

Gå derfor ikke kun ud fra, at de bare pletter er forsvundet. Dyrlægen kan oplyse, hvornår en hund er tilstrækkeligt behandlet, og hvornår der er behov for yderligere kontrol.

Kan du forebygge ringorm hos din hund?

Det er ikke altid muligt at forhindre smitte. God hygiejne kan dog mindske risikoen for spredning. Undgå for eksempel at dele børster, tæpper og andre pelsplejeprodukter mellem et inficeret dyr og andre kæledyr.

Har din hund været i kontakt med et dyr, som senere viser sig at have ringorm? Hold da godt øje med hud og pels i den efterfølgende periode. Ved mistænkelige pletter er det en god idé at kontakte en dyrlæge i tide.

Hvornår skal du tage din hund til dyrlægen?

Få en dyrlæge til at undersøge din hund, hvis der opstår uforklarlige bare, skællende eller skorpede pletter, især hvis de breder sig, eller hvis andre kæledyr eller familiemedlemmer udvikler lignende hudforandringer.

Ringorm kan som regel behandles effektivt, men kan være genstridig. Fordi infektionen desuden let kan spredes via hår og svampesporer, er en korrekt diagnose, konsekvent behandling og grundig rengøring af omgivelserne vigtig.