Hudproblemer hos hund og kat
Skrevet af Edith |
Hudproblemer bliver stadig mere almindelige hos hunde og katte. Årsagerne kan være meget forskellige – det kan for eksempel være lopper, flåter eller svampe, men også allergier. I denne blogartikel gennemgår vi de mest almindelige årsager til hudproblemer

Huden er det største organ, vi kender. Hos en voksen hund på 30 kg udgør huden cirka 12 % af kropsvægten – svarende til et overfladeareal på omkring 1 m². Mange hudlidelser forekommer ikke kun hos mennesker, men også hos kæledyr – især hos selskabsdyr. Huden er ikke kun et vigtigt organ, men fungerer også som et slags “visitkort” for både mennesker og dyr. Og når det gælder dyr, spiller pelsen naturligvis en særlig rolle.
Hudlidelser
Når huden er syg, kan det være tale om noget så simpelt som en lille hudafskrabning – men det kan også være mere alvorligt. Afhængigt af årsagen kan problemet være kortvarigt eller vare hele livet. Nogle hudproblemer er heldigvis lette at behandle. Tænk for eksempel på parasitter som lopper og flåter. Selvom ét loppebid allerede kan give gener, er det som regel nemt at holde under kontrol med det rette loppemiddel – for eksempel Advantage eller Effipro.
Svampe
At bekæmpe svampeinfektioner kan være noget mere udfordrende. Men med den rette behandling og en god portion tålmodighed, kan vi som regel også få dette problem godt under kontrol.
Bakterielle hudlidelser
Bakterielle hudlidelser kaldes også pyodermier. De opstår, når hudens balance forstyrres. Der findes tre former for pyodermi: overfladisk (betændelse i hudfolderne), dyb (betændelse i overhuden eller hudens talgkirtler) og meget dyb (betændelse i hårsækkene eller underhuden). Behandlingen afhænger af, hvor dybt betændelsen sidder, og hvor udbredt den er. En behandling kan for eksempel bestå i at vaske dit dyr med Etiderm shampoo (ved overfladiske betændelser) eller Pyoderm shampoo (ved dybere betændelser). Ved visse lidelser suppleres der desuden med antibiotikaholdige midler eller anden medicin. I modsætning til katte ses pyodermier hyppigt hos hunde.
Gærsvampe
Gærsvampe kan også føre til hudlidelser. En Malassezia-infektion er altid en sekundær infektion, hvilket betyder, at der ligger en anden underliggende årsag bag. Det er derfor vigtigt at behandle den primære årsag, samtidig med at dyret vaskes med en særlig shampoo mod Malassezia. Hvis der hverken er tale om lopper, andre parasitter, svampe eller gærsvampe, er det oplagt at overveje atopisk dermatitis eller en (foder-)allergi som mulig årsag.
Fødevarebetingede allergier
Ligesom hos mennesker ser vi også oftere allergier hos kæledyr – især allergier relateret til foder. En foderallergi kan opstå i alle aldre og skyldes ofte en overfølsomhed over for proteinkomponenterne i foderet. Foderallergier fører ofte til kløe, som igen kan resultere i sekundære infektioner og betændelsestilstande på grund af hyppig kradsen og bidning. Hos hunde kan kløen være udbredt over hele kroppen eller være lokaliseret til fx mellem tæerne, i ørerne og i lysken. Hos katte ses det typisk omkring hoved og hals, men hele kroppen kan også være påvirket.
For at fastslå, om et dyr lider af en foderallergi, skal man følge en streng hypoallergen diæt i minimum 6–8 uger (for eksempel Royal Canin Anallergenic, Sanimed Skin Sensitive eller Hill’s Z/D). Det kan tage tid at finde det rette foder, som passer til det enkelte dyr. Når det først er konstateret, at dyret har en foderallergi, skal det resten af livet holdes på en nøje tilpasset diæt.
Ud over foderallergier kan der også være tale om allergier (atopi) over for stoffer i omgivelserne – såsom pollen, husstøvmider, græs mv. Hos dyr viser dette sig ikke som høfeber, som hos mennesker, men typisk som kløe.
Ud over disse findes der naturligvis også andre årsager eller smittekilder til hudlidelser. Hvis dit dyr har problemer med huden, er det altid en god idé først at kontakte din dyrlæge. Ved hjælp af en grundig hudundersøgelse – eventuelt suppleret med yderligere (laboratorie)tests – kan dyrlægen stille en (sandsynlig) diagnose. Behandlingen varierer fra dyr til dyr, og nogle gange kan det tage lidt tid, før symptomerne mindskes, eller årsagen bliver fundet. Hvis du og din dyrlæge ikke når i mål sammen, kan du altid bede om en henvisning til en specialist.