Hvornår er det bedste tidspunkt at begynde at træne en ung hest?
Det er ikke så meget den kalenderbestemte alder, men derimod den unge hests nysgerrighed og mentale parathed, der er afgørende. Når du opholder dig uden forventninger i nærheden af et føl eller en ung hest, får den mulighed for selv at søge kontakt og vise interesse. Netop denne nysgerrige adfærd viser, at hesten er åben for at lære. Ved at respektere dette tempo og ikke forcere noget, opstår der et naturligt fundament af tillid, som den videre vejledning kan bygges videre på.
Hestens anatomi og det at vokse færdig
Ved træning af en ung hest spiller den fysiske udvikling en stor rolle. Heste vokser ikke færdige på én gang; knogler, sener og led udvikler sig i forskellige faser. Vækstzonerne lukker ikke samtidigt og forbliver aktive i flere år. Især i benene lukker vækstzonerne relativt tidligt, mens dem i rygsøjlen og ryggen først lukker betydeligt senere.
Ryg og hals er tæt forbundet med rygsøjlen og danner tilsammen en bærende struktur. Disse områder har brug for længere tid til at vokse færdigt og blive belastbare. Forskning og praktisk erfaring viser, at vækstzonerne i rygsøjlen i gennemsnit først er fuldt lukkede mellem det sjette og ottende leveår. Indtil da fortsætter skelettet med at tilpasse sig og blive stærkere. Det gør spørgsmålet om, hvornår en hest er “udvokset”, svært at besvare entydigt. En hest kan se voksen ud udvendigt, mens kroppen indvendigt stadig er under kraftig udvikling. Indsigt i denne anatomiske vækst hjælper med bedre at tilpasse træning og belastning til, hvad hesten på det givne tidspunkt kan klare.
Det er derfor naturligt at stille sig selv spørgsmålet, om ridning af en hest i ung alder altid er det bedste valg. I hesteverdenen har dette været praksis i mange år, især inden for sporten, og for mange mennesker er det helt normalt. Samtidig ved vi i dag langt mere om, hvordan hestens krop udvikler sig, og hvor længe visse dele, såsom ryggen, fortsætter med at vokse. Ved at tage dette med i overvejelserne og se på den enkelte hest opstår der mulighed for at træffe bevidste og velovervejede valg.
Forberedende opgaver for en ung hest
Den første “træning” af en ung hest handler primært om gentagelse, ro og forudsigelighed. Daglige rutiner hjælper hesten med på en afslappet måde at vænne sig til mennesker, materialer og nye situationer. Ved at tilbyde dette trin for trin lærer den unge hest at håndtere stimuli uden at blive overvældet. Målet er ikke at kunne alt perfekt med det samme, men at opbygge forståelse, tillid og afslapning.
Når en ung hest er mentalt klar og selv viser nysgerrighed, kan blandt andet følgende forberedende opgaver indlæres:
- At vænne sig til en grime og roligt få den taget på og af
- At gå roligt i hånden uden at trække eller skabe spænding og samtidig respektere dit rum
- At blive berørt over hele kroppen, inklusive ben, mave og hoved
- At lære at stå stille, for eksempel ved strigling eller opbinding
- At give hove og vænne sig til beslagsmeden
- At forblive rolig under daglig pleje såsom fodring, børstning og vask
- At vænne sig til dyrlægen, ormekur og enkle kontroller
- At stifte bekendtskab med forskellige materialer, lyde og miljøer
Ved at indlære disse grundlæggende færdigheder i et roligt tempo får den unge hest mulighed for at opbygge tillid og forstå verden bedre. Det skaber et solidt fundament for den senere træning og gør nye skridt lettere og mindre spændende – både for hesten og for mennesket.
Jordarbejde og forberedelse til ridning
Jordarbejde danner en værdifuld forbindelse mellem grundopdragelse og selve ridningen. Det hjælper den unge hest med at udvikle balance, koordination og tillid, uden at der endnu er ryttervægt involveret. Også her gælder det, at alt foregår i hestens tempo og uden faste forventninger.
Forberedende skridt mod ridning kan blandt andet være:
- Øvelser i hånden og ved longering for at lære stemmehjælpere, rytme og afslapning
- At vænne sig til et underlag/saddelunderlag på ryggen
- Kortvarigt at bære et trensehovedtøj uden yderligere pres
- Senere: at få lagt en velfungerende sadel på
- At bevæge sig med sadel og/eller hovedtøj, frit eller i hånden
- At vænne sig til tilnærmelse fra en skammel
- At stå roligt ved siden af og omkring skamlen
- At opleve let tryk på ryggen, for eksempel ved at læne sig hen over sadlen
Disse trin hjælper hesten med på en rolig måde at vænne sig til udstyr samt til tryk og kommunikation fra et menneske over sig, uden at det opleves som direkte skræmmende eller belastende.
At starte med ridning
Når der reelt startes med ridning, spiller både den mentale og den fysiske udvikling hos hesten en vigtig rolle. Som tidligere nævnt lukker hestens vækstzoner ikke på samme tid; især dem i rygsøjlen og ryggen lukker i gennemsnit først mellem det sjette og ottende leveår. Det kræver en omhyggelig og gennemtænkt opbygning af belastningen.
Opstarten af ridning sker ideelt set roligt og i korte intervaller med fokus på balance, afslapning og tillid. Mange ejere vælger at få dette forløb ledsaget af en erfaren instruktør, mens andre selv uddanner deres hest videre med viden om biomekanik og træningsopbygning. Uanset hvilken vej der vælges, er hestens tempo afgørende. Ved gradvist at opbygge træningen og fortsat observere nøje får hesten plads til at udvikle sig videre både fysisk og mentalt under sadlen.
