Duen er en af de ældste tamme fuglearter i verden og har levet i nærheden af mennesker i tusindvis af år. Oprindeligt stammer den fra klippeduen, som især fandtes langs kyster og i klippefyldte områder i Europa, Asien og Nordafrika. I dag kender vi duen især som bybo: et velkendt dyr, man ser spankulere rundt på torve, i parker og på bygninger.
Duer findes i et bredt udvalg af farver, fra klassisk blågrå med en skinnende hals til hvid, brun, sort eller endda broget. Takket være deres alsidighed, stærke orienteringsevne og rolige temperament bliver duer ikke kun beundret som bydyr, men også holdt som prydfugle, kapflyvere eller brevduer.
Den tamme due stammer fra klippeduen (Columba livia), som oprindeligt fandtes i Europa, Asien og Nordafrika. På grund af deres stærke orienteringsevne, sociale adfærd og tilpasningsevne blev klippeduer tidligt knyttet til menneskelige bosættelser. Domesticeringen begyndte for tusindvis af år siden i Mellemøsten, hvor man opdagede, at duer altid vendte tilbage til deres hjem, selv over lange afstande. Derfor blev de hurtigt taget i brug som naturlige budbringere for købmænd, herskere og senere også hære. I århundreder spillede duen en vigtig rolle i kommunikation – fra militære beskeder til rapportering af skibes positioner. Ud fra denne historie opstod forskellige racer, herunder brevdue, udvalgt for fart og udholdenhed. Nutidens bydue er i sidste ende en efterkommer af disse tidlige tamduer.
Duer har en kompakt, robust krop med rund brystkasse, korte ben og kraftige vinger, som gør dem i stand til at flyve over lange afstande. De har et lille hoved med et blødt næb og runde, udtryksfulde øjne. Den oprindelige klippedue er blågrå med et grønligt og lilla skær på halsen, men tamduer findes i et utal af farver og mønstre som hvid, sort, rød, brun og broget. Også kropsformen kan variere meget, især hos prydduer, som nogle gange har krøllede fjer, en særlig kropsholdning eller en iøjnefaldende hale.
I modsætning til sangfugle synger duer ikke; de laver en blød, rytmisk kurren, som bruges til kommunikation i flokken, kurtisende adfærd og afmærkning af territorium. Lyden er lav, rolig og opfattes generelt ikke som generende.
Duer er naturligt kornædere, hvilket betyder, at de hovedsageligt lever af korn og frø. I naturen sammensætter de en varieret kost for at få alle nødvendige næringsstoffer. Deres føde består blandt andet af hvede, byg, majs, havre, hirse og frø fra vilde planter og græsser. Dette danner grundlaget for deres energiforsyning; kulhydraterne i korn giver duerne den energi, de har brug for til at flyve og holde sig varme.
Derudover spiser duer i mindre mængder også grøntfoder, såsom unge blade, græsstrå og bløde plantedele. Det giver ekstra vitaminer og fibre, som støtter den generelle sundhed. For at få flere proteiner – især under opvækst eller i yngleperioden – spiser duer nogle gange små insekter, snegle og larver. Disse proteinrige snacks er vigtige for ungernes udvikling og nyttige under fjerfældning.
En vigtig del af duens kost er grit, som består af små sten og mineraler såsom østersskaller, rødstensgrus og mavegrus. Da duer ikke har tænder, bruger de grit til at male maden i deres kråse. Grit indeholder også vigtige mineraler, især calcium, som styrker knogler og sikrer faste æggeskaller.
Tamme duer, prydduer og brevdue får typisk en afbalanceret duemix. Afhængigt af årstiden tilpasses kosten:
Mange dueejere giver også tilskud som vitaminer, mineraler, ølgær eller urteblandinger for at styrke immunforsvaret.
Byduer lever desværre ofte af madrester, som mennesker efterlader, såsom brød, pommes frites eller andre snacks. Dette er utilstrækkeligt og usundt for duerne, fordi:
Derfor er det meget bedre at fodre duer i haven med en passende frøblanding, så man støtter dem på en sund måde.
Duer er kendt for deres imponerende flyvehastighed. En veltrænet brevdue når nemt en gennemsnitshastighed på 60 til 80 km/t og kan med medvind endda komme op på 120 km/t. Derudover har de en enestående udholdenhed og kan tilbagelægge lange afstande, mens de målrettet navigerer hjemad.
Nogle mennesker nyder at fodre duer i haven, mens andre helst undgår det. Vær opmærksom på følgende punkter:
Hvis man gerne vil tiltrække duer, kan man strø korn eller foder et roligt sted i haven – men husk at tage hensyn til mulig gene og naboerne.
En dueslagter er en person, der holder duer til sport, avl eller som hobby og dagligt beskæftiger sig med sine dyrs trivsel og præstationer. Dette indebærer pasning af foder, rengøring af slaget, sundhedskontrol og at sikre optimale leveforhold med god ventilation og tilstrækkelig plads. En dueslagter observerer sine duer nøje, da ændringer i adfærd eller form kan afsløre meget om deres helbred eller konkurrenceform.
Træning spiller også en central rolle. For kapflyvere arrangeres der jævnligt træningsflyvninger, hvor distancerne gradvist øges for at styrke konditionen og orienteringsevnen. Fodringen tilpasses ofte årstiden: energirigt foder under flyvesæsonen, proteinrigt under fældningen og balanceret i hvileperioderne. Udvælgelse og avl af egnede duer er også en vigtig del af dueslagterens arbejde. Ved at fokusere på egenskaber som fart, restitutionsevne og temperament forsøger man at udvikle stærke, præstationsdygtige linjer.
På den måde kombinerer en dueslagter omsorg, viden og passion i en århundredgammel tradition, der stadig er i fuld udvikling.
Alderen på duer varierer meget mellem vilde og tamme fugle:
En ung due kaldes en “piber” eller “redeunge”. Nyfødte duer er næsten nøgne, har lukkede øjne og er helt afhængige af deres forældre. De vokser hurtigt takket være den næringsrige “duemælk”, som forældrene producerer.
En brevdue er en due, der er særligt udvalgt og trænet på evne til at orientere sig, fart og udholdenhed. Disse egenskaber gør det muligt for duen altid at finde hjem til sit slag, selv over meget lange afstande. Tidligere blev beskeder fastgjort i små rør på benet, hvorefter duen selv fandt vejen hjem. På den måde kunne vigtige meddelelser sendes mellem byer, hære og handelsstationer.
I dag findes der stadig en omfattende duesport, hvor kapflyvere (eller flyveduer) tilbagelægger distancer på flere hundrede kilometer. Her vurderes blandt andet:
Dueopdrættere – kaldet dueslagere – træner deres duer omhyggeligt, ofte med daglige øvelsesflyvninger og specialfoder tilpasset form og restitution. Konkurrencer overvåges nøje med moderne systemer som elektroniske ringe.
En kapflyver er altså ikke bare en almindelig due, men resultatet af mange års selektion, træning og faglig kunnen.
Duer har brug for meget flyveplads; et almindeligt bur er derfor ikke egnet. De holdes typisk i en dueslag, rummelig voliere eller et bur, hvor de kan lande, klatre og bevæge sig frit. Slaget skal være stort nok til korte flyveture, godt ventileret men uden træk, og frem for alt tørt for at undgå helbredsproblemer. Pryduer trives fint i en udendørs voliere, mens brev- og sportduer ofte bor i særligt indrettede slag med udflugtslemme.
Et dueslag skal være overskueligt og let at rengøre. Stærke siddebrætter og redekasser giver hvile og faste ynglesteder, og foder- og drikkeskåle placeres bedst, hvor de forbliver rene. Et bundlag af træflis eller granulat hjælper med at holde slaget tørt, og tilstrækkelig redeplads forebygger stress mellem par. Slaget skal være godt oplyst uden at duer udsættes for stærkt sollys eller varme.
Duer har dagligt brug for frisk foder og rent drikkevand, suppleret med grit og mineraler for en god fordøjelse og stærke knogler. Regelmæssig rengøring er vigtig for at forebygge parasitter og luftvejsproblemer. Vær opmærksom på ændringer i adfærd, appetit eller fjerdragt, da det kan være tegn på sygdom. Duer elsker at bade i rent vand; det understøtter deres fjerpleje og trivsel. Sportduer kræver desuden ekstra træning og foderstyring for at holde sig i topform. For yderligere støtte kan du også tage et kig på vores apotek til fugle.
Du ser duer næsten overalt, i byer, landsbyer og nogle gange også i din have. Nogle gange lander de bare for at hvile, men de kan også være svækkede eller på udkig efter mad. Mange vil gerne fodre duer, især i de koldere måneder, hvor der er mindre mad. Men hvad spiser duer egentlig? I denne artikel kan du læse, hvordan du kan fodre duer, og hvad du skal være opmærksom på.
Det anbefales at fodre havens fugle året rundt, da de har brug for energi hele året. Om vinteren bruger de energi på at holde varmen, om foråret har de brug for energi til at bygge rede, lægge æg og opfostre ungerne. Om efteråret skal de opbygge reserver til vinteren. Fugle stopper med at spise, når de er mætte. Det er desuden en myte, at fugle glemmer, hvordan de selv finder føde.
Fugleinfluenza (avian influenza) forekommer gennem mange år hos vilde fugle og fjerkræ, men i 2025 blev den første bekræftede smitte hos killinger rapporteret i Nederlandene. Det rejser mange spørgsmål hos dyreejere: Kan min hund eller kat også få fugleinfluenza? Hvor farligt er det? Og hvad skal jeg gøre, hvis mit dyr kommer i kontakt med en død fugl? I denne blog forklarer vi, hvad vi indtil nu ved, hvordan de seneste tilfælde i Nederlandene forløb, og hvordan du bedst beskytter dine kæledyr.
Tilføj produkter for at se din indkøbskurv
Vi bruger cookies til at hjælpe os med at betjene dig bedre og mere personligt. Funktionelle cookies sikrer, at hjemmesiden fungerer korrekt, og har en analytisk funktion. Vi bruger også teknologi til at spore din adfærd anonymt på og uden for vores hjemmeside. Personlige data og cookies kan bruges til personalisering eller annoncering. Vil du vide mere? Læs vores erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies her. Hvis du vælger at afvise det, vil vi kun placere funktionelle og analytiske cookies.
