
Lopper hos katte
Lopper er små, blodsugende parasitter, der kan forårsage ubehagelige gener hos katte, såsom kløe og hårtab. Derudover kan lopper også overføre sygdomme og andre parasitter. Størstedelen af loppens livsstadier (larver, æg og pupper) findes i omgivelserne og ikke på selve katten. Derfor er det vigtigt også at behandle hjemmet mod lopper og ikke kun fokusere på de voksne lopper på din kat.