Hvilke sygdomme kan katte vaccineres imod?
Katte kan vaccineres mod flere sygdomme, nemlig:
- Kattesyge (panleukopeni): Meget smitsom og ofte dødelig. Forårsager svær tarmbetændelse, feber og dehydrering. Vaccination mod kattesyge er en kernesamt vaksine.
- Katteinfluenza (herpes og calicivirus): Giver nysen, øjenbetændelse, feber og nogle gange kroniske problemer. Beskyttelsen er ikke fuldstændig, men vaccination mindsker sygdommens alvor.
- Chlamydophila felis: Særligt relevant i større kattegrupper.
- Bordetella bronchiseptica: Især aktuelt for katte, der skal i pension eller cattery.
- FeLV (felint leukæmivirus): En alvorlig, livsforkortende virus. Kan anbefales til killinger, udekatte eller katte med skiftende sociale kontakter.
Hvilke vaccinationer er nødvendige, og hvilke er valgfrie?
Nødvendige vaccinationer til katte er vaccinerne mod:
- kattesyge
- katteinfluenza (herpes + calici)
Vaccinen mod kattesyge giver som regel beskyttelse i op til 3 år. Vaccinen mod katteinfluenza beskytter højst 1 år og skal derfor gentages årligt.
Ud over kernesættet findes der valgfrie vaccinationer, som gives efter livsstil og risiko:
- FeLV: Ikke standard i alle lande. Kan være relevant til killinger, udekatte og katte, som bor sammen med ukendte eller nye katte.
- Chlamydophila: Især ved kattegrupper eller ved tilbagevendende øjenproblemer.
- Bordetella: Anbefales til katte, der skal i pension.
- Rabies: Påkrævet ved rejser til udlandet.
Betydningen af killingevaccination
Killinger er ekstra sårbare over for infektioner. Et godt vaccinationsskema forebygger alvorlig sygdom i den første del af livet.
Hvornår og hvad vaccinerer man en killing med?
Ved 6 ugers alder: Kun hvis moderkatten ikke var vaccineret i drægtighedsåret: vaccine mod kattesyge.
Ved 8–9 ugers alder: Kattesyge og katteinfluenza (herpes + calicivirus), valgfrit: Chlamydophila, Bordetella, FeLV til risikokillinger.
Ved 12 ugers alder: Gentagelse af kattesyge og katteinfluenza, valgfrit: rabies (hvis nødvendigt) og Bordetella (hvis ikke givet ved 9 uger).
Rollen af maternelle antistoffer
Killinger får antistoffer gennem modermælk. De beskytter killingen, men kan også forhindre, at vacciner virker. De forsvinder mellem 6 og 16 ugers alder. Derfor gives flere vaccinationer, så chancen er størst for, at vaccinen virker på det rigtige tidspunkt.
Hos nogle killinger er antistofferne til stede længere, og her kan titerbestemmelse være nyttig.
Titerbestemmelse hos kat
Som hos hunde kan man også lave titerbestemmelse hos katte. I de fleste tilfælde bruges Vaccicheck.
Hvad kan man titerbestemme for?
Hos kat anses titerbestemmelse kun for pålidelig til kattesyge (panleukopeni).
Du kan bruge den til at vurdere:
Hos killinger:
- om de maternelle antistoffer allerede er lave nok til en første effektiv vaccination
- om standardprogrammet har virket godt (kontrol omkring 20 uger)
Hos voksne katte:
- om der stadig er tilstrækkelig beskyttelse mod kattesyge
- om der er behov for en booster eller ej
Begrænsninger ved titerbestemmelse hos kat
Titer er en rigtig god metode til at undgå unødvendig vaccination. Den findes dog ikke for alle sygdomme, som vacciner beskytter imod. Titer virker ikke for:
- katteinfluenza
- Chlamydophila
- Bordetella
- FeLV
Der findes en titerundersøgelse for rabiesvaccination, men den kan ikke laves som in-house test hos dyrlægen. Prøven skal sendes til et eksternt laboratorium og kan være påkrævet ved rejser uden for EU.
Derudover gælder:
- Vaccinen mod katteinfluenza beskytter højst ét år, så årlig booster er stadig nødvendig.
- En titer afspejler antistofniveauer, men måler ikke den lokale luftvejsimmunitet, som har stor betydning for beskyttelse mod luftvejssygdomme.
Har du spørgsmål om den årlige vaccination af katte? Kontakt os på veterinaer@medpets.dk.