Hvordan spredes West Nile-virus?

Fugle er vigtige for at opretholde West Nile-virussets infektionscyklus. En myg kan blive smittet, når den suger blod fra en fugl, der har virusset i blodet. Ved et efterfølgende blodmåltid kan den inficerede myg derefter overføre virusset til en anden fugl. På den måde kan virusset fortsætte med at sprede sig blandt fuglepopulationer.

Den samme inficerede myg kan også stikke en hest, et menneske eller et andet pattedyr. Heste og mennesker betragtes i denne forbindelse som såkaldte slutværter. Mængden af virus i deres blod er for lav til at smitte en ny myg tilstrækkeligt og dermed fortsætte spredningscyklussen.

En hest med West Nile-feber udgør derfor ingen smitterisiko for andre heste eller mennesker. Du kan ikke blive smittet med virusset ved at klappe eller passe en inficeret hest. En myg kan heller ikke optage virusset fra en inficeret hest og derefter overføre det til et menneske.

West Nile-virus hos fugle

Fugle er det naturlige reservoir for West Nile-virus. Mange inficerede fugle får ingen sygdomssymptomer, men nogle arter er mere følsomme. Sygdom og dødsfald ses blandt andet hos sangfugle, kragefugle og rovfugle.

Da virusset spredes mellem fugle via myg, kan infektioner hos fugle desuden være et vigtigt tegn på, at virusset cirkulerer lokalt. Derfor bruges både levende og døde fugle samt myg til overvågning af West Nile-virus.

West Nile-virus hos heste

Heste kan blive smittet, når de bliver stukket af en myg, der bærer virusset. Heldigvis får størstedelen, cirka 80 %, af de smittede heste ingen sygdomssymptomer. Omkring 20 % af hestene får milde symptomer. Kun en lille del bliver alvorligt syge.

Hvis virusset angriber nervesystemet, kan situationen dog blive alvorlig. En infektion med neurologiske symptomer kaldes også West Nile-encefalomyelitis.

Hvad er symptomerne på West Nile-feber hos heste?

De første symptomer kan være ret generelle. En hest kan få feber, spise mindre og blive sløv eller apatisk. Derfor er West Nile-feber vanskelig at genkende udelukkende på baggrund af de første symptomer.

Ved mere alvorlige infektioner kan der opstå neurologiske symptomer. Det kan blandt andet være ukoordineret gang, muskelrystelser, svaghed og lammelser. Rystelser omkring læberne eller mulen beskrives forholdsvis ofte. Heste kan også reagere overfølsomt på berøring.

Neurologiske symptomer kan også skyldes andre lidelser. Hvis du har mistanke om West Nile-feber hos din hest, skal du straks kontakte en dyrlæge. Yderligere laboratorieundersøgelser er nødvendige for at understøtte diagnosen.

Hvordan behandles West Nile-feber hos heste?

Der findes i øjeblikket ingen specifik antiviral behandling, som kan fjerne West Nile-virus hos en hest. Behandlingen er derfor understøttende og afhænger af symptomernes sværhedsgrad.

Dyrlægen kan for eksempel give væske og ernæring, hvis en hest ikke spiser eller drikker tilstrækkeligt, og bruge medicin til at mindske smerter og betændelsesreaktioner. God pleje er særligt vigtig for heste med neurologiske påvirkninger. Heste, der er usikre på benene eller ikke længere kan stå selv, kan komme til skade og har brug for intensiv hjælp.

Hvad er prognosen?

Prognosen afhænger i høj grad af symptomernes sværhedsgrad. De fleste smittede heste bliver slet ikke syge eller kun let syge og kommer sig helt. Hvis der opstår alvorlige neurologiske symptomer, bliver prognosen mere forbeholden. Især heste, der ikke længere kan stå selv eller udvikler alvorlige lammelser, har dårligere udsigter.

Heste, der overlever en neurologisk infektion, kan komme sig helt, men helbredelsen kan tage uger til måneder. Hos nogle heste forbliver neurologiske følgesymptomer som svaghed, koordinationsproblemer eller nedsat udholdenhed.

Kan du beskytte din hest mod West Nile-virus?

Da myg er ansvarlige for overførslen, begynder forebyggelsen med at reducere antallet af myggestik. Myg er især aktive omkring daggry og skumring. Hvis du holder hesten inde på disse tidspunkter, kan det mindske eksponeringen. Egnede myggeafvisende midler og for eksempel et passende fluedækken kan også hjælpe.

Det er desuden en god idé at begrænse myggenes ynglesteder omkring stald og fold så meget som muligt. Lad ikke vand stå i længere tid i spande, beholdere eller andre genstande, hold tagrender rene, og udskift regelmæssigt vandet i drikkekar. Myg udvikler sig især i stillestående vand.

Der findes desuden vacciner mod West Nile-virus til heste. Om vaccination er hensigtsmæssig for din hest, afhænger blandt andet af den aktuelle smitterisiko, placeringen og for eksempel rejser til områder, hvor virusset cirkulerer. Tal med din dyrlæge om dette.

West Nile-virus hos mennesker

Mennesker kan også få West Nile-feber efter et stik fra en inficeret myg. Omkring 80 % af de smittede mennesker får slet ingen symptomer. Cirka 20 % udvikler influenzalignende symptomer som feber, hovedpine og muskelsmerter. Mavegener, hududslæt og forstørrede lymfeknuder kan også forekomme.

Hos mindre end 1 % af de smittede mennesker opstår alvorlige neurologiske komplikationer. Virusset kan for eksempel forårsage hjernebetændelse eller hjernehindebetændelse.

Der findes i øjeblikket ingen vaccine mod West Nile-virus til mennesker. Beskyttelsen fokuserer derfor primært på at forebygge myggestik, for eksempel ved at bære tøj, der dækker huden, bruge insektnet og anvende et egnet myggeafvisende middel på utildækket hud.

Det er vigtigt endnu en gang at understrege, at mennesker ikke får West Nile-virus fra en inficeret hest. Heste og mennesker bliver som regel smittet uafhængigt af hinanden via inficerede myg.

Forekommer West Nile-virus også hos vilde dyr?

Ud over fugle, heste og mennesker kan andre pattedyr også blive smittet af en inficeret myg. Derfor undersøges forekomsten af West Nile-virus også hos vilde dyr. Undersøgelser af vilde fugle er særligt vigtige, fordi fugle er en del af den naturlige spredningscyklus. Uforklarlige dødsfald blandt vilde fugle kan være et tegn, der bør undersøges nærmere.

Er West Nile-virus anmeldelsespligtigt?

West Nile-virus overvåges nøje, fordi det kan påvirke både dyrs og menneskers sundhed. Den præcise anmeldelsespligt og den myndighed, som en mistanke eller infektion skal anmeldes til, varierer fra land til land. I Nederlandene er der for eksempel anmeldelsespligt ved mistanke hos dyr, der holdes af mennesker. Det gælder både dyreholdere, dyrlæger og laboratorier. Infektioner hos mennesker er også anmeldelsespligtige der.

Hvis du har mistanke om West Nile-feber hos en hest eller et andet dyr, der holdes af mennesker, skal du straks kontakte en dyrlæge og følge anmeldelsesreglerne i det land, hvor dyret befinder sig.

West Nile-virus: Vær opmærksom uden unødig bekymring

West Nile-virus spredes af myg, og fugle spiller en central rolle i opretholdelsen af infektionscyklussen. Heste og mennesker kan blive smittet af de samme inficerede myg, men kan ikke overføre virusset til hinanden. De fleste infektioner forløber uden sygdomssymptomer, men især neurologiske symptomer hos heste kræver en hurtig veterinær vurdering.

Ved at begrænse myggestik og ynglesteder så meget som muligt og tale med dyrlægen om, hvorvidt vaccination er passende for din hest, kan du mindske risikoen. Da spredningen af West Nile-virus i Europa ændrer sig, er det desuden vigtigt at følge aktuelle oplysninger fra sundheds- og veterinærmyndighederne i dit eget land.