Racehunde
Skrevet af Carmen |
Der findes mange forskellige hunde og hunderacer i verden. En hund betragtes som en racehund, hvis den opfylder visse kriterier. Hunden skal leve op til racestandarden for den pågældende race, være stambogsregistreret som racehund, og både far og mor skal tilhøre samme race. Der findes mere end 300 forskellige, anerkendte hunderacer. Så der er stor chance for, at du kan finde en race, der passer til dine ønsker.
Racestandard
For hver racehund findes der en racestandard. Racestandarden beskriver racens karakteristika. Takket være denne racestandard ligner hunde inden for samme race ofte hinanden meget – både i udseende og i karakter og adfærd. Dette skyldes selektionen under avlen. Opdrætteren vælger hunde med de egenskaber, han eller hun finder vigtige.
Fédération Cynologique Internationale (FCI), den internationale sammenslutning af kennelklubber, har inddelt hunderacerne i 10 racegrupper. Denne inddeling er baseret på oprindelse, udseende og anvendelse.
De 10 racegrupper er:
Hyrdehunde og kvægdrivere
Her skelnes mellem tre grupper:
- Hunde, der er avlet til at vogte flokke
- Hunde, der bruges til at drive kvæg
- Hunde, der beskytter flokken
Hyrde- og drivhunde er ofte meget aktive og har brug for masser af motion. De er fokuseret på deres ejer og knytter sig stærkt til familien. De kan være lidt nervøse og skal både stimuleres fysisk og mentalt.
Vogterhunde er ofte roligere og mere selvstændige/selvsikre. De er vagtsomme og reserverede over for fremmede. De har brug for en konsekvent ejer med fast hånd. De er avlet til at kunne tage egne beslutninger og adlyder ikke blindt.
Pinschere og Schnauzere, Molosser og Schweizer Sennenhunde
Pinschere og Schnauzere er avlet til at bekæmpe skadedyr og vogte hjemmet. De er aktive og selvstændige hunde med stærk jagtinstinkt. De knytter sig til deres familie og er naturligt beskyttende.
Molosser, eller dogge-lignende hunde, blev tidligere brugt til at følge hære. De fungerede som vagthunde, trækdyr og jagthjælpere. De er ofte store, tunge og stærke med stor bidestyrke. De er generelt rolige, selvstændige og selvsikre og knytter sig til familien.
De Schweiziske Sennenhunde er avlet til at drive kvæg, trække vogne og vogte. De er derfor ofte vagtsomme og selvstændige. Berner Sennenhunden er typisk mere rolig, selvstændig og eftertænksom.
Hunde i denne racegruppe kræver en rolig og selvsikker ejer.
Terriere
Terriere er avlet til at jage og dræbe skadedyr og skadeligt vildt. De er modige, aktive og vedholdende. Ofte er de også stædige. Mange terriere er vagtsomme og gøer gerne. De kræver en konsekvent og tydelig opdragelse.
Gravhunde
Gravhunde er avlet til jagt under jorden. Der findes tre størrelser: standard, dværg og kanin. Pelsen kan være ruhåret, korthåret eller langhåret.
De er modige hunde, der gøer meget. De arbejder gerne for deres ejer og lærer hurtigt. Hvis socialiseringen forsømmes – især med børn og andre hunde – kan de blive nervøse eller udvikle angst-aggression. En god og konsekvent opdragelse er derfor vigtig.
Spidshunde og urtyper
Spidshunde er polare hunde. De er traditionelt blevet brugt til at trække, vogte og jage. Urtyper er racer, der ligger tæt på den oprindelige hund, såsom Pharaohunden. Disse hunde er ofte meget selvstændige.
Slædehunde er flokdyr og trives dårligt alene. De kan virke reserverede overfor mennesker og søger ofte en høj position i hierarkiet. De er derfor ikke de nemmeste familiehunde.
De fleste racer i denne gruppe er selvstændige og udprægede jægere, hvilket gør det svært at have dem løse.
Støvere, schweisshunde og beslægtede racer
Støvere bruges til jagt, hvor de opsporer og forfølger vildt. De har en god lugtesans og et stærkt jagtinstinkt. Mange af disse racer er flokdyr og trives dårligt alene. Ude følger de hurtigt næsen, og dette skal man tage højde for i opdragelsen.
Dalmatineren og Rhodesian Ridgeback er stærke og aktive hunde med egen vilje. De er ikke lette at opdrage og passer ikke til alle ejere. De kan være vilde overfor mennesker og intolerante overfor andre hunde. De kræver meget socialisering.
Stående jagthunde
Stående hunde er jagthunde, der lokaliserer vildt og markerer det for jægeren. På kommando rejser de vildtet, og efter skuddet kan de apportere det.
De er ofte følsomme hunde, der knytter sig stærkt til familien. De vil gerne arbejde for deres ejer, men har brug for meget motion. De lærer hurtigt, men skal trænes i at komme tilbage til ejeren – ellers følger de bare næsen.
Retrievere, vandhunde og spaniels
Disse hunde henter det nedlagte vildt for jægeren.
Retrievere elsker at arbejde for deres ejer og apporterer gerne. Spaniels er mere selvstændige og har et stærkt jagtinstinkt. Vandhunde er (som regel) gode svømmere og samarbejder gerne med deres ejer.
Hunde i denne gruppe er generelt sociale og kærlige. De har også stor udholdenhed. De fleste elsker at svømme, men da de også let løber efter ænder og andet vildt, er det en god idé at lære dem kun at gå i vandet på kommando.
Selskabshunde
Selskabshunde er en gruppe hunde, som oprindeligt tilhørte andre racegrupper, men som senere er avlet til at være selskab for mennesker.
De er knyttet til deres ejer og trives sjældent alene. De er ofte legesyge og kærlige, men kan også være følsomme, vagtsomme og gø meget.
Mynder
Mynder er jagthunde, der jager med synet i stedet for næsen. De bruges til at finde, forfølge og nedlægge vildt. I hjemmet er de ofte rolige og kærlige, mens de udenfor er aktive og selvstændige. De reagerer hurtigt på bevægelse (jagtinstinkt) og er svære at kalde tilbage, når jagten først er i gang.
Det er forbudt at jage med disse hunde. De hører til de såkaldte “hurtige hunde”, hvilket betyder, at de er hurtige nok til at fange vildt. Derfor skal de ofte føres i snor for at undgå, at de forfølger dyr. Cykling er ofte en god måde at give disse hunde tilstrækkelig motion på.
Du kan finde mere information om racegrupper og hunderacer på LICG’s og den hollandske kennelklubs hjemmeside.
På vores side om hunderacer finder du allerede et overblik over de mest almindelige racer.