Menu
Få 5% rabat på alle loppe- og flåtprodukter i denne uge med koden LOPFLAATTER5 Læs mere

Ormebehandling af får

Skrevet af Mara |

Ormebehandling af får og lam er en vigtig del af sundhedsstyringen. Det er dog ikke klogt at behandle rutinemæssigt og som standard. Hyppig og uovervejet brug af ormemidler fører til resistens hos ormene. Og resistens er uoprettelig. Derfor er en gennemtænkt ormestrategi afgørende.

Får i græsset mellem træer

Hvilke orm findes hos får?

Der kan forekomme forskellige ormearter i mave-tarmkanalen og luftvejene hos får. De vigtigste er:

1. Haemonchus contortus (blodorm)

Dette er i øjeblikket den vigtigste og mest problematiske orm.

  • Lever i løben
  • Suger blod og forårsager blodmangel
  • Ingen diarré, men blege slimhinder, sløvhed og nogle gange pludselig død
  • Forekommer især fra maj til oktober
  • Resistens mod flere midler ses oftere og oftere

Haemonchus overvintrer i selve fåret. Derfor befinder næsten hele ormebestanden sig i dyrene om foråret, et kritisk tidspunkt med øget risiko for resistensudvikling ved forkert behandling.

2. Teladorsagia og Trichostrongylus (mave-tarm-orm)

Disse orm lever i løben og tyndtarmen.

Symptomer:

  • Diarré
  • Nedsat tilvækst
  • Dårlig foderudnyttelse
  • Nedsat appetit

De overvintrer delvist på marken og kan give problemer helt ind i efteråret og nogle gange vinteren.

3. Nematodirus (forårsorm)

Forekommer især hos unge lam i deres første græsningssæson.

Kendetegn:

  • Infektive larver udvikler sig i ægget
  • Udbrud ses ofte efter kolde vintre efterfulgt af pludselig temperaturstigning
  • Alvorlig, vandtynd diarré med kraftig tørst og dødsfald kan forekomme

Lam opbygger hurtigt immunitet efter en infektion.

4. Lungeorm

Hos får forekommer både stor lungeorm (Dictyocaulus filaria) og flere arter af små lungeorm.

De giver hoste og nedsat kondition.

5. Leverikter

Forekommer på fugtige arealer med snegle som mellemvært. Det forårsager:

  • Leverskader
  • Vægttab
  • Dårlig kondition
  • Kroniske problemer

Læs mere i bloggen Leverikter hos får: genkendelse, forebyggelse og behandling.

6. Bændelorm (Moniezia expansa)

Hos får forekommer arten Moniezia expansa. Denne hvide, flade bændelorm kan blive op til 10 meter lang.

Ormen består af:

  • Et hoved (scolex) med fire sugeskåle
  • Led (proglottider), som bliver bredere bagtil

Hvert led indeholder både hanlige og hunlige kønsorganer og er fyldt med æg.

Livscyklus

  • Mellemvært: græsmider
  • Lam kan smittes allerede i de første levedage
  • Ormen bliver kønsmoden på cirka 40 dage
  • En orm kan producere op til 1 million æg om dagen
  • Levetid: cirka et halvt år
  • Dyrene udvikler derefter immunitet

Genkendelse

  • Ris-lignende led synlige i gødningen
  • Æg kan påvises ved gødningsundersøgelse
  • Antallet af æg siger ikke noget om smittens alvor

Symptomer

Bændelorm giver som regel få symptomer. Kun ved kraftige infektioner ses:

  • Nedsat appetit
  • Sløvhed
  • Hæmmet vækst
  • Sjældent forstoppelse

Behandling

Behandling er sjældent nødvendig. Kun benzimidazoler som albendazol og fenbendazol virker mod bændelorm. Andre grupper af ormemidler er ikke effektive.

Relevante produkter

Ormestrategi: målrettet behandling

Resistens mod ormemidler er et voksende problem. Hver behandling udvælger resistente orm. Resistens er uoprettelig.

Derfor gælder:

  • Behandl kun på baggrund af en diagnose via gødningsundersøgelse.
  • Behandl ikke rutinemæssigt eller forebyggende uden grund.

Hvornår giver det mening at behandle?

Der er 2 situationer, hvor det kan være relevant at behandle som standard:

Får efter læmning

På grund af stress omkring læmning stiger ægudskillelsen. Behandling kan være relevant for at mindske smittepresset for lam, især ved Haemonchus.

Men:

  • Hvis du kan flytte til rent græs effektivt, er behandling ikke altid nødvendig.
  • Lad helst en del af de raske får være ubehandlede (refugia).

Lam

Behandl ikke lam, før de kommer på græs, da der som udgangspunkt ikke sker smitte i stalden.

Flytning til rent græs er afgørende:

  • Før 15. juni: hver 3. uge til rent areal
  • Efter 15. juni: hver 10 til 14 dag

Rent areal betyder, at der ikke har gået får der i mindst 3 måneder, eller at marken er slået.

Ved tvivl bør der foretages gødningsundersøgelse, især 4 uger efter første græsning. Det er her de første infektioner bliver synlige.

Resistens mod ormemidler

Vigtige faktorer i udviklingen af resistens:

  • Underdosering: dosér altid korrekt, hellere lidt for højt end for lavt
  • For hyppig behandling: behandl kun ved behov
  • Ingen refugia: behandl ikke alle dyr samtidig
  • Indkøb af smittede dyr: sæt nye dyr i karantæne, få lavet gødningsprøve og behandl om nødvendigt

Hvad er refugia og hvorfor er det vigtigt?

Refugia betyder, at en del af ormebestanden ikke udsættes for ormemidler. Det forsinker udviklingen af resistens.

Eksempel: Behandl ikke alle får efter læmning. Så forbliver en del af ormene følsomme.

Ormemidler til får

Der findes fire grupper af ormemidler:

(Pro)benzimidazoler

Omfatter albendazol, fenbendazol, oxfendazol og febantel. Mange mave-tarm-orm er resistente mod denne gruppe. De virker mod bændelorm, selvom behandling sjældent er nødvendig. Mod Nematodirus-arter er denne gruppe stadig førstevalg.

Levamisol (imidazothiazoler)

Der er endnu ikke konstateret resistens i Nederlandene mod denne gruppe.

Avermectiner og milbemyciner (ivermectin, moxidectin)

Moxidectin har en eftervirkning på flere uger mod Haemonchus contortus og Teladorsagia circumcincta. Der er dog konstateret resistens hos Haemonchus mod midler i denne gruppe.

Amino-acetonitril-derivater (AAD-gruppen)

En nyere gruppe med det aktive stof monepantel. Midlet er stadig effektivt, men omhyggelig brug er nødvendig.

Det anbefales at lave en behandlingskontrol via gødningsundersøgelse 10 til 14 dage efter behandling.

Ormekontrol hos får kræver derfor en målrettet indsats. Kend de vigtigste ormearter. Bændelorm ser voldsom ud, men giver sjældent problemer. Haemonchus og andre mave-tarm-orm udgør derimod en alvorlig trussel. Brug gødningsundersøgelse til at afgøre, om behandling er nødvendig. Sats på god græsningsstyring og behandl målrettet, ikke rutinemæssigt. Så kan man imødegå resistensudvikling.

En god ormestrategi beskytter ikke kun dine dyr, men også midlernes effektivitet i fremtiden.

Læs også om vaccination af får som en del af en sund fårebesætning.

Ofte stillede spørgsmål om ormebehandling af får

Skal man behandle får rutinemæssigt?

Nej. Rutinemæssig behandling frarådes, da det fremskynder resistens. Behandl helst målrettet på baggrund af gødningsundersøgelse og eller tydelige symptomer.

Hvilke orm er farlige for får?

Især Haemonchus contortus er farlig og kan forårsage blodmangel og dødsfald. Derudover kan Nematodirus, Teladorsagia, Trichostrongylus, leverikter og lungeorm give problemer. Bændelorm giver som regel få symptomer.

Hvilke ormemidler er effektive?

Der er 4 hovedgrupper:

  • Benzimidazoler som albendazol og fenbendazol: meget resistens, men effektive mod bændelorm
  • Levamisol: stadig lidt resistens i Nederlandene
  • Avermectiner og milbemyciner som ivermectin og moxidectin: resistens forekommer
  • Monepantel: effektivt, men skal bruges omhyggeligt

Hvilket middel der virker, afhænger af resistenssituationen i din besætning. Tjek via gødningsundersøgelse og behandlingskontrol.

Hvordan kan jeg forebygge resistens mod ormemidler?

Følgende tiltag kan mindske risikoen for resistens:

  • Behandl kun på baggrund af gødningsundersøgelse
  • Dosér korrekt, hellere lidt for højt end for lavt
  • Lav behandlingskontrol 10 til 14 dage efter behandling
  • Begræns antallet af behandlinger
  • Lad refugia være tilbage, behandl ikke alle dyr samtidig
  • Sørg for god græsningsstyring og flyt til rent areal
  • Sæt nye dyr i karantæne og få lavet gødningskontrol for at undgå indslæbning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Læs også vores andre blogs

Flere tips
image (20)

Om forfatteren

Mara van Brussel-Broere, Dyrlæge hos Medpets

Uddannet som smådyrsdyrlæge ved Utrecht Universitet, bruger hun sin praktiske erfaring til at rådgive kunder og dele viden hos Medpets. Hun lægger vægt på at informere kæledyrsejere godt om sundhed og trivsel.

Læs mere om Mara