Korat
En korat er en mellemstor kat med en ret tæt krop. Selvom den foretrækker et stille og roligt miljø, er den selv meget aktiv og legesyg. Den kærlige korat kræver meget opmærksomhed og er meget glad for sin ejer. Den er mere reserveret over for andre katte og fremmende. Pelsen kræver minimal pleje.
Egenskaber
Karakteristika
Korat er livlig, meget adræt, legesyg og aktiv. Denne race kan lide et stille og roligt miljø. Den er ikke særlig social over for sine artsfæller og er reserveret, når fremmede kommer over. Koraten er meget kærlig, blid og følsom over for sin ejer på samme tid. Den kræver derfor meget opmærksomhed og kærlighed fra sin ejer. Den er meget snaksaglig og lyder anderledes end andre katte. Pelsen kræver kun lidt pleje og er nem at holde.
Udseende
Farve
Koratens pelsfarve har en ensartet sølvblå-grå farve. Enderne af hårene er sølvfarvede, og det giver den et frost/hvidt skær. Næsespejlet er mørkeblågråt og trædepuderne kan være lige fra lyserøde til mørkeblå.
Krop, ben og hale
Koratens mellemstore krop er ikke kompakt, men den er heller ikke slank. Ryggen er let buet. Kroppen er adræt, robust og muskuløs. Racen har længere bagben end forben med ovale poter. Koratens hale har en mellem længde og starter bredere ved kroppen og smalner halespidsen.
Hoved, ører og øjne
Koraten har et hjerteformet hoved med en flade pande. En let runding er synligt mellem panden og næsen. Kinderne er faste og veludviklede. Snuden er hverken spids eller firkantet. Næsen er lang og let konveks i slutningen. Hagen er også fast og veludviklet. Kæberne er stærke. Koraten har store ører, der er brede og enderne er let afrundede. Da de er placeret højt på hovedet, virker Koraten altid opmærksom. Ydersiden af ørerne er dækket af korte hår. Koraten har runde og store øjne. De er godt adskilt og let skrående. Øjenfarven skal helst være dybgrøn, men de kan også have ravfarvede øjne. Koraten har to store buer over øjnene, som kan minde om øjenbryn.
Pels
Demme race har en fin, kort og glansfuld. Koraten har en tæt pels. Når katten bevæger sig, har pelsen en tendens til at rejse sig op, specielt på ryggen.