HJÆLP! Min hund spiser afføring
Skrevet af N |
Det er et lidt ulækkert emne, men det at hunde spiser afføring (også kaldet: koprofagi) er et problem, der ofte forekommer. Det kan være, at din hund kun spiser afføring fra andre dyr. Hesteafføring er for eksempel noget, mange hunde gerne spiser. Det er faktisk en normal adfærd, men det kan være farligt. Desværre sker det også, at hunde spiser deres egen afføring eller afføring fra andre hunde.

Hvorfor spiser en hund afføring?
Den første grund er, at hunde simpelthen synes, det smager godt. Især afføring fra græsædende dyr er ofte populær. At spise afføring fra andre hunde kan dog have flere årsager.
Nogle hunde gør det, fordi de er sultne. Det ses ofte hos hunde, der er på diæt eller får medicin, hvor øget appetit er en bivirkning.
Ofte er det også en tillært adfærd. For eksempel på grund af forkert renlighedstræning. Hvis en hvalp bliver straffet for at have lavet afføring indendørs, vil den med tiden lære at fjerne beviset. Det kan også skyldes, at en ung hund ikke har fået tilstrækkelige stimuli i sin tidlige udvikling. De begynder så at spise afføring af kedsomhed.
Hvordan vænner jeg min hund af med at spise afføring?
Det kan være svært at vænne hunde af med at spise afføring. Det er nemlig selvforstærkende adfærd, fordi hunden ofte synes, det smager godt – måske endda bedre end godbidden, du har med som belønning. Det er vigtigt at finde ud af, hvorfor din hund er begyndt at spise afføring.
Hvis sult er årsagen, kan du undersøge, om din hund føler sig mere mæt ved at skifte foder. For hunde på diæt kan det for eksempel hjælpe at skifte til et godt slankefoder med højt fiberindhold, såsom Hill’s Metabolic.
Ved tillært adfærd kan du prøve forskellige tiltag. Du kan aflede med en leg, hvis du ved, at du befinder dig et sted med afføring. Eller hvis din hund elsker bolde, kan du tilbyde den en bold at bære på under gåturen.
Du skal dog væbne dig med tålmodighed. Konsekvent korrektion er den mest effektive metode, men det kræver også mest energi.
Hvis medicinske årsager er udelukket, og du ikke selv kan løse problemet, kan det være en god idé at kontakte en adfærdsbehandler.