Marsvin

Der findes forskellige marsvineracer, som især adskiller sig i pelstype, pelslængde og udseende. I modsætning til nogle andre kæledyr er forskellene i temperament mindre hos marsvin; de største forskelle ligger derfor i deres pels og plejebehov. Nedenfor er de mest kendte typer.

• Korthåret marsvin (American/glathåret): Dette er den mest almindelige type. Pelsen er kort, glat og ligger tæt ind til kroppen. Korthårede marsvin er relativt nemme at pleje, da deres pels kræver minimal vedligeholdelse. En lejlighedsvis børstning er som regel nok.
• Abyssiner (rosetmarsvin): Dette marsvin kendes på de såkaldte rosetter i pelsen. Det er små hvirvler, som får håret til at stå i alle retninger, hvilket giver et lidt pjusket og legende udseende. Pelsen er kort til mellemlang og kræver ofte lidt mere pleje end glathåret.
• Langhåret marsvin (Peruvian): Dette marsvin har en meget lang og silkeblød pels, som vokser over kroppen og kan falde ned over hovedet. Disse marsvin kræver daglig pleje for at undgå filtre og snavs i pelsen. Pelsen klippes nogle gange let for at gøre plejen nemmere.
• Sheltie (Silkie): Minder om det peruvianske marsvin, men pelsen vokser bagud fra hovedet. Det betyder, at ansigtet som regel er frit for hår. Også her er regelmæssig pelspleje vigtig for at undgå filtre.
• Teddy marsvin: Teddy-marsvinet har en kort, tæt og let krøllet pels, som minder om en bamse. Pelsen står lidt ud fra kroppen og føles fast. Denne type kræver normalt mindre intensiv pleje end langhårede racer.
• Rex marsvin: Dette marsvin ligner Teddy, men har en endnu grovere og fastere pelsstruktur. Hårene står ofte mere op, hvilket giver racen et karakteristisk udseende.
• Skinny marsvin: Et næsten hårløst marsvin. Kun næsen, benene og nogle gange skuldrene har lidt hår. Da de har lidt pels, er de mere følsomme over for kulde og temperatursvingninger og har brug for ekstra varme og god pleje.

Ud over disse racer findes der også andre varianter og krydsninger med forskellige farver, mønstre og pelstyper. I praksis holdes mange marsvin som kæledyr uden at tilhøre en bestemt race. Deres pleje og adfærd er i store træk ens, uanset race.

1. Grundlaget for et marsvins kost består af ubegrænset hø. Dette er den vigtigste del af kosten og skal altid være tilgængeligt. Hø er rigt på fibre og spiller en vigtig rolle for en sund fordøjelse. Det hjælper også med at slide tænderne, som vokser hele livet. Godt hø er derfor fundamentet for en sund kost.
2. Ud over hø får marsvin dagligt marsvinepiller. Vælg helst piller, hvor alle stykker har samme størrelse og sammensætning. Dette forhindrer selektiv spisning, hvor marsvin kun vælger de mest velsmagende dele. Foder med forskellige farver, former eller tilsætninger er mindre egnet, da det ofte indeholder færre fibre og kan fremme selektiv spisning. Et godt foder indeholder tilstrækkelige fibre og er specielt sammensat til marsvins behov.
3. Friske grøntsager er også en vigtig del af den daglige kost. Grøntsager giver ekstra væske, fibre og vigtige næringsstoffer. Især C-vitaminrige grøntsager er vigtige, da marsvin ikke selv kan producere C-vitamin. Eksempler er peberfrugt, broccoli, endivie eller bladgrønt. Det er en god idé at introducere grøntsager gradvist og variere dem for at holde fordøjelsen i balance.
4. Mange marsvinefoderprodukter indeholder allerede tilsat C-vitamin, men dette er ikke altid tilstrækkeligt. C-vitamin kan nemlig nedbrydes over tid, for eksempel ved udsættelse for luft, lys eller varme. Da marsvin hurtigt kan udvikle mangel, er det ofte en god idé at supplere kosten dagligt med en C-vitamin tablet. Mange marsvin opfatter dette som en godbid, hvilket gør det nemt at give.
5. Tørrede urter er også en del af kosten. Tørrede urter som mælkebøtteblade, vejbred, brændenælde, kamille, morgenfrue eller persille kan være et sundt og naturligt supplement til den daglige kost. Mange af disse urter indeholder ekstra fibre, mineraler og nogle gange også C-vitamin. Det er dog vigtigt at give urter med måde. De er ment som et supplement til hø, piller og friske grøntsager. En lille håndfuld om dagen eller et udvalg et par gange om ugen er som regel tilstrækkeligt.

Læs mere om, hvad dine marsvin må spise i vores blog: Hvad må marsvin spise?

Ved at sørge for en kost, der primært består af hø, suppleret med gode piller, friske grøntsager, urter og ekstra C-vitamin, får marsvin alt, hvad det har brug for til en sund fordøjelse, stærke tænder og et godt immunforsvar.

Marsvin er flokdyr og trives bedst sammen med artsfæller.

• Den mest stabile kombination er ofte én kastreret han med én eller flere hunner.
• To eller flere hunner kan også fungere godt sammen.
• To ukastrerede hanner kan også holdes sammen, især hvis de vokser op sammen, men der kan opstå spændinger senere.

Et marsvin bliver i gennemsnit 5 til 8 år gammelt. Dette kan naturligvis variere fra dyr til dyr, afhængigt af faktorer som ernæring, pleje, leveforhold og arv. Nogle marsvin bliver ældre og kan med god pleje nå 8 til 10 år, selvom dette er mindre almindeligt.

En vigtig faktor for en lang levetid er korrekt ernæring. Marsvin har en følsom fordøjelse og er helt afhængige af fiberrig kost. Ubegrænset hø, et godt marsvinefoder og dagligt friske grøntsager (suppleret med C-vitamin) hjælper med at holde dem sunde. Da marsvin ikke selv kan producere C-vitamin, kan en langvarig mangel føre til helbredsproblemer.

Også boligforhold og selskab spiller en rolle. Marsvin er sociale dyr og trives bedst, når de lever sammen med en artsfælle. Et rummeligt bur, rolige omgivelser og tilstrækkelige skjulesteder hjælper med at reducere stress.

Ja, et marsvin kan leve sammen med en kanin, men der er nogle vigtige forudsætninger.

Det vigtigste er, at begge dyrearter også har selskab af deres egen art. Det betyder, at du mindst bør holde to marsvin og to kaniner sammen. Marsvin og kaniner kommunikerer nemlig meget forskelligt og forstår ikke altid hinandens kropssprog. Hvis et marsvin kun lever sammen med en kanin, kan det stadig føle sig ensomt.

Det er også vigtigt, at indhegningen giver tilstrækkelig plads og sikre skjulesteder. Marsvin er mindre og mere sårbare end kaniner. Derfor bør der være skjulesteder, som kun marsvin kan komme ind i. Dette hjælper med at forebygge stress og ulykker. For kaniner er det også rart med hævede skjulesteder.

Selvom samliv er muligt, er det vigtigt at være opmærksom på, at marsvin og kaniner har forskellige behov, blandt andet i forhold til kost og adfærd. Derfor er det ofte nemmere og mere sikkert at holde dem i hver deres gruppe.

Ja, marsvin kan sagtens leve udendørs, forudsat at deres bolig er godt tilpasset forholdene. Buret eller indhegningen skal være rummelig, tør, trækfri og godt isoleret. Derudover skal den beskytte mod regn, vind, direkte sollys og rovdyr.

Om vinteren kræver det ekstra opmærksomhed. Marsvin tåler kulde bedre, hvis de gradvist vænner sig til den, og hvis de lever sammen med artsfæller, så de kan holde hinanden varme. Et godt isoleret soveområde med rigeligt halm eller hø hjælper med at holde på varmen.

Om sommeren er skygge og ventilation derimod vigtigt for at undgå overophedning. Marsvin er følsomme over for høje temperaturer og skal altid have adgang til et køligt sted, hvor de kan trække sig tilbage.

Hvis indhegningen er sikker, rummelig og beskyttet, kan marsvin altså holdes udendørs hele året. Det er dog vigtigt dagligt at kontrollere, om de er sunde, og om de spiser og drikker tilstrækkeligt.