Papegøjer hører til de mest intelligente og farverige fuglearter i verden. I århundreder er de blevet beundret for deres livlige temperament, stærke tilknytning til mennesker og imponerende evne til at efterligne lyde, og nogle gange endda ord. De første papegøjer blev allerede i oldtiden holdt af købmænd og konger, især på grund af deres iøjnefaldende udseende og sociale adfærd. I dag findes der hundreder af papegøjearter, lige fra små, legesyge dværgpapegøjer til store araer. Hver art har sin egen oprindelse, sit eget udseende og temperament. Den mest kendte er måske den grå jako, som stammer fra Centralafrika. Denne art er berømt for sin enestående intelligens og sit sprog- og efterligningstalent – den kan ikke blot lære ord, men også forstå sammenhænge og opfatte menneskelige følelser. Papegøjer er ægte personligheder: sociale, nysgerrige og legesyge, men de kræver også meget opmærksomhed, bevægelse og daglig pleje.
Papegøjen har sin oprindelse i verdens tropiske og subtropiske områder. Den findes naturligt i Sydamerika, Afrika, Asien og Australien, hvor den især lever i skove, regnskove og savanner. Det varme klima og den store mængde frø, nødder og frugter giver rigeligt med føde og gode redepladser. Der findes mere end 350 forskellige papegøjearter, som spænder fra små, livlige arter til store, imponerende fugle. Blandt de mindre arter er for eksempel nymfeparakitten og agapornis (dværgpapegøje), som ofte holdes som kæledyr på grund af deres glade og sociale natur. De større arter, såsom grå jako, amazonepapegøje og den imponerende ara, er kendt for deres intelligens, stærke personlighed og evne til at lære at tale. Selvom alle papegøjer har det karakteristiske krumme næb og stærke klatrefødder, varierer deres adfærd, levested og pasningsbehov meget fra art til art.
Papegøjer genkendes let på deres kraftige, buede næb, korte hals og stærke fødder med to tæer fremad og to bagud. Disse gør dem særdeles dygtige til at klatre og holde fast i føde. Fjerdragten er ofte farvestrålende med nuancer fra friskgrøn og klar gul til dyb blå og rød. Nogle arter, som den grå jako, har mere afdæmpede farver, men skiller sig ud med deres intelligente blik og livlige udtryk. I modsætning til sangfugle er papegøjer ikke kendt for melodisk sang, men for deres fremragende hørelse og imponerende evne til at efterligne lyde. De kan efterligne både lyde, ord og endda sætninger med bemærkelsesværdig præcision. Arter som grå jako og amazonepapegøjer er særligt dygtige til dette, mens mindre arter som nymfeparakit eller agapornis typisk fløjter og pipper for at skabe kontakt. Deres “sang” er derfor mindre musikalsk, men meget udtryksfuld – og ofte helt unik for hver enkelt fugl.
Papegøjers levealder varierer meget fra art til art, men generelt bliver de mellem 10 og 60 år gamle. Store arter, der passes godt, kan blive helt op til 80–90 år. Fodring, miljø og mental stimulering spiller en stor rolle.
Gennemsnitlige aldre pr. art:
Store papegøjer lever ikke kun længe, men danner også livslange bånd til deres ejer. En papegøje er derfor et kæledyr for livet.
I naturen spiser papegøjer en yderst varieret kost bestående af frø, nødder, frugter, blomster, blade, bær og nogle gange endda bark eller nektar. De søger efter mad hele dagen, hvilket gør, at de naturligt indtager en fuldstændig blanding af næringsstoffer. Deres kost er rig på fibre, sunde fedtstoffer, naturlige sukkerarter, vitaminer og mineraler.
I fangenskab er dette vanskeligere at efterligne. Mange papegøjer får desværre stadig en alt for ensidig kost, ofte bestående af rene frøblandinger. Sådanne blandinger indeholder for meget fedt og for få essentielle næringsstoffer, hvilket på længere sigt kan føre til vitaminmangel, overvægt, leverproblemer og bare pletter i fjerdragten. Derfor er det vigtigt at efterligne deres naturlige kost så godt som muligt (afhængigt af papegøjearten) med:
Kvalitetspellets som basis:
En varieret kost støtter ikke kun papegøjens sundhed, men også dens adfærd og generelle trivsel. En papegøje, der spiser varieret, føler sig sundere, er mere aktiv og har mindre risiko for adfærdsproblemer som fjerpilning.
Fjerpilning er et af de mest almindelige adfærdsproblemer hos papegøjer og har næsten altid en underliggende årsag:
Det er vigtigt, at en fugledyrlæge først udelukker medicinske årsager. Derefter kan man forbedre adfærden gennem mere beskæftigelse, klatrelegetøj, bade-muligheder og en afbalanceret kost. Papegøjer er nysgerrige tænkere — hvis deres hjerne keder sig, opstår ofte uønsket adfærd som fjerpilning.
Som udgangspunkt nej. Papegøjer er intelligente, følsomme dyr, der kræver meget tid, viden og daglig interaktion. Mindre arter som nymfeparakit, agapornis og munkeparakit er mere egnede til begyndere, da de kræver mindre plads og hurtigere vænner sig til mennesker.
Store arter som grå jako, ara og kakadue kræver meget erfaring, stor plads og omfattende mental stimulering.
Man skal også være klar over, at en papegøje ofte er et kæledyr for livet — nogle arter bliver ældre end deres ejer. Med korrekt pasning, ernæring og kærlighed er papegøjen dog et utrolig kærligt og taknemmeligt kæledyr.
Nej, ikke alle papegøjer kan tale. Særligt grå jako og amazonepapegøjer er kendt for deres taleevner. Andre arter fløjter eller efterligner lyde fra omgivelserne.
Papegøjer er meget sociale dyr. I naturen lever de i par eller flokke. Det er muligt at holde en papegøje alene, men så skal man selv udfylde rollen som social partner: daglig kontakt, leg, snak og mental stimulering.
Hvis papegøjen viser tegn på ensomhed (meget råben, fjerpilning, apati), kan en artsfælle være en bedre løsning. Dog accepterer ikke alle papegøjer en partner med det samme — det kræver tålmodighed og korrekt introduktion.
Ja, de fleste papegøjer er naturligt højrøstede. I naturen bruger de deres kald til at holde kontakt med flokken, advare eller markere territorium. I hjemmet bliver det ofte til råb om opmærksomhed, især hvis de keder sig eller savner deres ejer.
Amazoner og kakaduer er kendt som både “taler” og “skrigere”. Grå jako er som regel mere stille, men kan efterligne mange lyde meget præcist. En fast daglig rutine, nok beskæftigelse og daglig kontakt kan reducere råben, men aldrig fjerne det helt — det er naturlig adfærd.
Papegøjer har brug for meget plads til at flyve, klatre og strække deres vinger. Et bur skal som minimum være bredt nok til, at fuglen kan slå vingerne helt ud – men større er altid bedre. For mellemstore arter som grå jako eller amazonepapegøje anbefales et bur, der er mindst 1,5 meter bredt. Derudover skal papegøjen have daglig fritflyvning uden for buret, helst i et sikkert rum eller en voliere. Papegøjer, der lever for længe i et lille bur, kan udvikle fysiske problemer (som muskelsvaghed eller deformerede vinger) og adfærdsproblemer.
Papegøjer er intelligente, sociale fugle, der har brug for masser af plads, opmærksomhed og variation for at trives. God pasning og korrekte boligforhold er fundamentet for deres sundhed og velbefindende. Hvis man holder en papegøje, skal man tage højde for dens naturlige adfærd – som at klatre, gnave, kommunikere og opsøge social kontakt. Nedenfor finder du de vigtigste punkter for et egnet miljø.
En papegøje har brug for meget plads til at bevæge sig, klatre og strække sine vinger. Vælg derfor altid et så stort bur som muligt: jo større, jo bedre. Minimumsstørrelsen afhænger af arten: en lille nymfeparakit kræver mindre plads end en stor ara eller grå jako, men enhver papegøje skal kunne flyve eller fluttere inde i sit bur. Buret skal være solidt, have vandrette tremmer til klatring og må ikke være lavet af giftige metaller (som zink). Placer buret et roligt sted uden træk, med rigeligt dagslys, men uden direkte sol. Papegøjer elsker selskab og vælger derfor gerne et sted, hvor de kan følge husets daglige aktiviteter. Ud over buret er daglig fritflyvning helt afgørende for at holde både muskler og sind aktive.
Indret buret med siddepinde i forskellige tykkelser og af naturlige materialer for at holde fødderne sunde. Tilføj grene, reb, stiger og klatrelegetøj, så papegøjen får bevægelse og udfordring. Papegøjer elsker at gnave, så tilbyd altid sikkert gnavemateriale såsom ubehandlede pilegrene eller legetøj af kokos, bambus eller træ. Foder- og vandskåle skal stå på faste, rene pladser, og der bør være enten et fuglebad eller en forstøver, så fuglen kan bade. Papegøjer nyder ikke kun badning, det hjælper også med at holde fjerene rene og smidige. Sørg endelig for rig variation i legetøjet – papegøjer er meget intelligente og bliver hurtigt kede af at se det samme hver dag.
God pleje består af daglig opmærksomhed, hygiejne og korrekt kost. Fjern dagligt madrester, tomme frøskaller og afføring. Rengør buret, pinde og skåle ugentligt med varmt vand og mild sæbe. Friskt drikkevand skal altid være tilgængeligt. Papegøjer har brug for en balanceret kost med pellets som basis, suppleret med friske grøntsager, lidt frugt samt nødder og frø. Under fældning eller yngleperiode kan de have brug for ekstra proteinholdigt foder eller et supplement. Kontrollér regelmæssigt kløer, næb og fjer. For lange kløer eller et næb, der vokser skævt, skal trimmes af en dyrlæge. Hold også øje med ændringer i adfærd, appetit eller afføring — disse kan være tidlige tegn på sygdom eller stress.
Tilføj produkter for at se din indkøbskurv
Vi bruger cookies til at hjælpe os med at betjene dig bedre og mere personligt. Funktionelle cookies sikrer, at hjemmesiden fungerer korrekt, og har en analytisk funktion. Vi bruger også teknologi til at spore din adfærd anonymt på og uden for vores hjemmeside. Personlige data og cookies kan bruges til personalisering eller annoncering. Vil du vide mere? Læs vores erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies her. Hvis du vælger at afvise det, vil vi kun placere funktionelle og analytiske cookies.
