Nymfeparakit er en mild, social og intelligent fugl fra Australien. Det er en papegøjeart og tilhører kakaduefamilien. Takket være sin top, orange kinder og sin fløjten er den en populær selskabsfugl. Nymfeparakit elsker selskab af mennesker og andre parakitter, leger gerne og har brug for variation. Med nok opmærksomhed, motion og varieret legetøj kan den sagtens underholde sig selv. Den kommunikerer ved at fløjte, og den kan nogle gange efterligne bestemte lyde.
Nymfeparakit stammer oprindeligt fra Australien, hvor den forekommer i halvtørre, åbne områder i nærheden af vandløb og savanner. I naturen lever den i store flokke, der vandrer rundt på jagt efter føde og vand. Fra det 19. århundrede blev Nymfeparakit populær som burfugl i Europa. Gennem avl er der opstået mange farvevarianter. Ud over den almindelige grå-gule Nymfeparakit findes der derfor mange farveformer, som helt gul, helt hvid, lysegrå, plettet og gråstribet med prikker.
Nymfeparakit er en mellemstor, slank fugl på cirka 30 til 33 cm i længden inklusive hale. Den kan kendes på sin top og de orange kinder hos de fleste farvevarianter. Den vilde Nymfeparakit er vildfarvet grå med et gult hoved, men tamme Nymfeparakit findes i forskellige farvevarianter, som gul, hvid, lysegrå og plettet. Hanner har som regel et mere klart farvet hoved og en ensfarvet hale, mens hunner ofte har tværbånd på halen og prikker under vingerne. Nymfeparakit sang består af klare fløjtetoner og korte melodier. Hanner fløjter typisk oftere og mere varieret end hunner og efterligner nogle gange lyde.
En Nymfeparakit bliver i gennemsnit 12 til 20 år gammel, men med god pleje, sund ernæring og tilstrækkelig motion kan nogle Nymfeparakitter blive ældre.
Nymfeparakitter spiser naturligt græsfrø og urteagtige planter, men i fangenskab er en komplet ernæring med pellets ofte et bedre valg, da hver pellet indeholder de samme næringsstoffer. På den måde forebygges både mangler og overvægt.
En god kost består ideelt set af 60 til 70 procent pellets, suppleret med:
Æggefoder kan være et godt supplement, men er kun nødvendigt under fældning, i yngleperioden eller når en Nymfeparakit skal komme sig efter sygdom.
Hvis din Nymfeparakit (stadig) får frøblanding, er det vigtigt ikke at give for meget. En voksen Nymfeparakit har tilstrækkeligt med cirka 1 til 2 teskefulde frø om dagen. Giv en afmålt mængde i stedet for en fuld skål, så den ikke kun udvælger de mest fedtholdige frø. Kombinér dette altid med grøntsager og eventuelt en del pellets, så kosten forbliver varieret og næringsrig.
Hanner har ofte et tydeligt gult hoved og en klar sang. Hunner kan kendes på tværbånd på undersiden af halen og prikker under vingerne. Ved hvide eller andre farvevarianter er kønnet sværere at se.
En syg parakit sidder ofte oppustet, virker sløv, spiser eller synger mindre og kan have svært ved at trække vejret. Diarré, vægttab eller fjerplukning er advarselstegn. Er du i tvivl, bør du altid kontakte en dyrlæge.
Ja, Nymfeparakit er sociale flokdyr og trives godt sammen med artsfæller. De kan også leve sammen med andre fuglearter, men kun hvis der er tilstrækkelig plads, og hvis du holder godt øje med adfærden.
En Nymfeparakit er en selskabsfugl og bør ikke leve alene. I naturen lever de i store grupper og søger konstant kontakt med artsfæller. Derfor er det bedst at holde mindst to Nymfeparakitter sammen. Helst to hanner eller en han og en hun. Fugle, der holdes alene, kan blive ensomme eller udvikle adfærdsproblemer, selvom de får meget opmærksomhed fra mennesker.
Ja, Nymfeparakitter kan godt gøres tamme, især når de allerede i en ung alder vænner sig til mennesker. Det er vigtigt at starte roligt. Tal ofte og stille til din fugl, og lad den først vænne sig til din tilstedeværelse. Når det går godt, kan du langsomt stikke hånden ind i buret uden pludselige bevægelser. Når din parakit bliver nysgerrig, kan du forsigtigt tilbyde den noget lækkert, som et lille stykke kolbehirse.
At gøre en parakit tam kræver meget tid og tålmodighed, og hver parakit lærer i sit eget tempo. Tving ikke kontakt, og respekter fuglens tempo, da det ellers kan skabe mistillid. Har du to parakitter, bliver de ofte lidt mindre tamme, men til gengæld mere glade, fordi de kan kommunikere og lege sammen. Tamme parakitter søger gerne kontakt og sætter sig på din hånd, men forbliver samtidig livlige og nysgerrige.
Nymfeparakit er en aktiv og nysgerrig fugl, som gerne flyver, leger og kommunikerer med sine omgivelser. I naturen er de meget i bevægelse og i tæt kontakt med deres artsfæller. I hjemmet har de derfor brug for plads, variation og selskab for at stimulere denne naturlige adfærd. Et godt levemiljø er lige så vigtigt som sund ernæring og bidrager til deres trivsel og levetid. Punkter, du bør tage højde for:
Vælg et rummeligt bur med god længde. Til en eller to Nymfeparakit anbefales en minimumsstørrelse på 100 cm i længden, 60 cm i bredden og 80 cm i højden, men større er altid bedre. Nymfeparakit flyver primært horisontalt, så et bredt bur er derfor vigtigt. Endnu bedre er en voliere eller et rum, hvor de dagligt kan flyve frit.
Rengør buret regelmæssigt, skift drikkevandet dagligt og kontroller foder- og vandskåle. Giv også dagligt lidt opmærksomhed til dine parakitter: De er nysgerrige og nyder ofte kontakt med deres passer.
Det anbefales at fodre havens fugle året rundt, da de har brug for energi hele året. Om vinteren bruger de energi på at holde varmen, om foråret har de brug for energi til at bygge rede, lægge æg og opfostre ungerne. Om efteråret skal de opbygge reserver til vinteren. Fugle stopper med at spise, når de er mætte. Det er desuden en myte, at fugle glemmer, hvordan de selv finder føde.
Papegøjer er kendt for deres intelligens, deres taleevne og deres lange levetid. Men vidste du, at god ernæring måske er det vigtigste for et sundt og langt papegøjeliv? Mange sundhedsproblemer hos papegøjer skyldes årelange ernæringsmangler. De opstår ofte ubemærket, og når de første symptomer bliver synlige, er det desværre ofte allerede (delvist) uopretteligt. I denne blog kan du læse, hvad en god papegøjemenu skal leve op til, hvorfor blandet foder indebærer risici, og hvad du især ikke må give.
Papegøjer er kendt for deres intelligens, evne til at tale og imponerende levetid. Mange bliver overraskede over, hvor gamle nogle arter kan blive. Men hvor gammel bliver en papegøje egentlig, og hvad afhænger det af? I denne artikel kan du læse om papegøjers levetid, hvilke faktorer der påvirker den, og hvorfor en papegøje ikke er et kæledyr, man bare har i en kort periode.
Tilføj produkter for at se din indkøbskurv
Vi bruger cookies til at hjælpe os med at betjene dig bedre og mere personligt. Funktionelle cookies sikrer, at hjemmesiden fungerer korrekt, og har en analytisk funktion. Vi bruger også teknologi til at spore din adfærd anonymt på og uden for vores hjemmeside. Personlige data og cookies kan bruges til personalisering eller annoncering. Vil du vide mere? Læs vores erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies her. Hvis du vælger at afvise det, vil vi kun placere funktionelle og analytiske cookies.
