Gouldamadinen, også kaldet Goulds amadine, er en farverig pragtfinke, som er kendt for sine iøjnefaldende farver og sit rolige temperament. Denne lille tropiske fugl tilhører familien af pragtfinker og stammer oprindeligt fra det nordlige Australien. I naturen lever gouldamadiner i åbne græsarealer og savanner, hvor de bevæger sig rundt i grupper på jagt efter frø og vand. Takket være deres livlige farver og elegante udseende hører de til blandt de mest populære volierefugle i verden. På trods af deres farvestrålende udseende er gouldamadiner rolige og lidt tilbageholdende fugle. De er mindre orienterede mod mennesker end for eksempel parakitter eller papegøjer og trives bedst sammen med artsfæller. Gouldamadiner holdes især på grund af deres naturlige adfærd, smukke farver og bløde, behagelige lyde.
Gouldamadinen stammer fra de tropiske savanner i det nordlige Australien. Her lever fuglene i løse grupper, som afhængigt af årstiden bevæger sig mellem føde og vandkilder. Deres levested består af åbne græsarealer med spredte træer og buske, hvor de især spiser græsfrø. Gouldamadinen blev beskrevet i midten af det nittende århundrede af den britiske ornitolog John Gould, som opkaldte fuglen efter sin hustru Elizabeth Gould. I naturen er gouldamadinen i dag mindre udbredt end tidligere. Tab af levesteder, ændringer i landskabet og naturlige faktorer har ført til en nedgang i den vilde bestand. Derfor er arten beskyttet i Australien.
Gouldamadinen betragtes som en af verdens mest farverige sangfugle. Voksne fugle er cirka 13 til 15 centimeter lange og har en slank kropsbygning. Deres iøjnefaldende fjerdragt består af klare farver, som er tydeligt adskilt fra hinanden. Hovedet kan være rødt, sort eller gult, mens brystet er lilla, bugen gul og ryggen grøn. Næbbet skifter farve i ynglesæsonen og bliver ofte markant lysere. Hanner er som regel lidt mere kraftigt farvede end hunner, selv om forskellene er forholdsvis små. Gennem mange års avl er der opstået mange farvevarianter, som afviger fra den naturlige vildtfarve.
Selv om gouldamadiner hører til sangfuglene, synger de ikke kraftigt og varieret som kanariefugle. Hanner fremfører en blød, melodisk sang, når de forsøger at tiltrække en mage, mens begge køn primært laver rolige pibe og kontaktlyde. Derfor hører gouldamadiner til blandt de mere stille fuglearter og egner sig til dem, der ønsker en rolig voliere.
En gouldamadine bliver i gennemsnit 5 til 8 år gammel. Med optimal pleje, en afbalanceret kost og gode boligforhold kan nogle fugle blive ældre. Faktorer som ernæring, hygiejne, stress, temperatur og forebyggende sundhedspleje spiller en vigtig rolle for den forventede levetid.
En gouldamadine, der sidder oppustet i længere tid, er mindre aktiv eller stritter med fjerene, kan være syg. Fugle skjuler ofte sygdomstegn så længe som muligt, og derfor er det vigtigt at lægge mærke til selv små ændringer i adfærden. At sidde oppustet kan blandt andet være tegn på en infektion, en parasitlidelse, nedkøling eller generel svækkelse.
Sidder en gouldamadine oppustet i længere tid, spiser den mindre, eller har den unormal afføring eller vejrtrækning? Kontakt da en dyrlæge så hurtigt som muligt.
Gouldamadiner er sociale fugle, som næsten altid lever i grupper i naturen. Derfor bør de helst holdes sammen med en eller flere artsfæller. Fugle, der holdes alene, kan opleve stress og udvise mindre naturlig adfærd.
Et par eller en lille gruppe giver mulighed for at udvise naturlig social adfærd. Ved gruppehold er det vigtigt, at der er tilstrækkelig plads, flere siddepladser samt flere foder og drikkesteder for at begrænse indbyrdes konkurrence.
Gouldamadiner er oprindeligt tropiske fugle og tåler lave temperaturer dårligere end mange andre volierefugle. De kan holdes i en udendørs voliere, hvis den har et godt isoleret og frostfrit nathus, hvor temperaturen også om vinteren forbliver tilstrækkeligt høj. Beskyttelse mod træk, regn og store temperaturudsving er afgørende.
Holdes gouldamadiner indendørs, skal du sørge for en stabil rumtemperatur og undgå pludselige temperaturforskelle. Et roligt miljø uden træk bidrager til deres sundhed og trivsel.
Gouldamadiner er fra naturens side frøædere. I naturen spiser de hovedsageligt modne og halvmodne græsfrø, suppleret med små insekter i ynglesæsonen. Som volierefugl har de gavn af en varieret kost, der passer til deres naturlige behov.
Det er derfor en god idé at vælge:
Sørg altid for rent drikkevand, og undgå, at vådt eller fordærvet foder bliver liggende i buret.
Gouldamadiner er ikke egentlige selskabsfugle som parakitter eller papegøjer. De forbliver som regel tilbageholdende over for mennesker og trives bedst med at blive betragtet i ro. Med tålmodighed kan de vænne sig til deres passers tilstedeværelse, men de fleste bryder sig ikke om at blive taget op eller klappet.
Deres naturlige adfærd, sociale samspil med artsfæller og farverige udseende gør dem netop attraktive for fugleelskere, der gerne vil betragte fugle.
På trods af deres lille størrelse kan gouldamadiner godt lide at flyve. Derfor har de mere gavn af et bredt bur eller en rummelig indendørs voliere end af et højt, smalt bur. Jo længere flyvepladsen er, desto bedre kan de udføre deres naturlige flyveadfærd.
Til et par anbefales ofte en flyvelængde på mindst cirka 80 til 100 centimeter, men mere plads er altid bedre. I en større voliere kan fuglene bevæge sig mere og udvise naturlig adfærd.
Gouldamadiner kan være egnede til begyndere, der sætter sig grundigt ind i plejen af tropiske pragtfinker. De kræver mindre direkte opmærksomhed end papegøjefugle, men stiller særlige krav til deres omgivelser. Især en stabil temperatur, god hygiejne, passende ernæring og tilstrækkelig ro er vigtigt.
For personer, der først og fremmest søger en fugl, som de kan være aktivt sammen med, er gouldamadinen mindre egnet. For elskere af naturlige volierefugle er den derimod en smuk og forholdsvis rolig art.
Gouldamadiner er aktive, sociale pragtfinker, som trives bedst i et roligt, rent og stabilt miljø. God pleje omfatter passende ernæring, tilstrækkelig flyveplads, en konstant temperatur og så lidt stress som muligt. Da de fra naturens side er tropiske fugle, er de mere følsomme over for kulde og temperatursvingninger end mange andre volierefugle.
Vælg et rummeligt bur eller helst en indendørs voliere, hvor fuglene kan flyve korte afstande. Til et par anbefales en flyvelængde på mindst 80 til 100 centimeter, men mere plads er altid en fordel for deres trivsel. Afstanden mellem tremmerne skal være egnet til små pragtfinker, så de ikke kan slippe ud eller komme i klemme. Placer buret et lyst sted uden træk, og undgå store temperatursvingninger. Gouldamadiner trives bedst ved en konstant rumtemperatur på cirka 20 til 25 °C. Direkte sollys hele dagen bør undgås, men dagslys er fortsat vigtigt for en sund døgnrytme.
Indret buret med naturlige siddepinde i forskellige tykkelser for at holde fødderne sunde. Placer foder og drikkeskåle, så de ikke bliver forurenet med afføring. Grene, græsaks og naturlige planter giver skjul og berigelse. Gouldamadiner er rolige fugle, som kun har et begrænset behov for legetøj, men de sætter pris på et miljø, hvor de kan flyve, søge efter føde og føle sig trygge. I yngleperioden er det en god idé at tilbyde tilstrækkelige redemuligheder og privatliv, når der avles bevidst.
Den daglige pleje begynder med rent drikkevand, frisk foder og kontrol af fuglenes adfærd. Rengør foder og drikkeskåle regelmæssigt, og fjern madrester for at forebygge skimmel og bakterievækst. Hold også bundlaget rent, og udskift det regelmæssigt. Hold dagligt øje med, om fuglene er aktive, spiser godt og har en glat fjerdragt. En fugl, der sidder oppustet i længere tid, flyver mindre eller trækker vejret unormalt, kan være syg og bør undersøges af en dyrlæge så hurtigt som muligt. Forebyggende helbredskontroller og god hygiejne bidrager til et langt og sundt liv.
Har du pludselig lagt mærke til flere fjer på bunden af buret? Eller ser din fugl lidt mere pjusket ud end normalt? Så er der stor sandsynlighed for, at din fugl er ved at fælde. Fældning er en normal og vigtig proces, men den kan nogle gange forveksles med andre problemer. I denne blog forklarer vi, hvad fældning egentlig er, hvordan du kan støtte din fugl, og hvornår du bør være opmærksom.
Fugle er intelligente og aktive dyr, som i naturen bruger en stor del af deres dag på at være beskæftiget. De flyver, leder efter føde, gnaver, klatrer og har ofte meget social kontakt. I en stue eller voliere forsvinder en stor del af disse naturlige aktiviteter. Derfor kan kedsomhed hurtigt opstå. Det er ikke uden risiko for sundheden. Kedsomhed hos fugle kan føre til både mentale og fysiske problemer.
Parakit er glade og sociale fugle, der er kendt for deres kvidren og livlige temperament. Mange vælger at få en parakit uden at vide præcis, hvor gamle disse fugle kan blive. Det er dog godt at vide på forhånd, da parakit med den rette pleje kan leve overraskende længe.
Tilføj produkter for at se din indkøbskurv
Vi bruger cookies til at hjælpe os med at betjene dig bedre og mere personligt. Funktionelle cookies sikrer, at hjemmesiden fungerer korrekt, og har en analytisk funktion. Vi bruger også teknologi til at spore din adfærd anonymt på og uden for vores hjemmeside. Personlige data og cookies kan bruges til personalisering eller annoncering. Vil du vide mere? Læs vores erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies her. Hvis du vælger at afvise det, vil vi kun placere funktionelle og analytiske cookies.
