Forskellige former for epilepsi
Hos hunde skelner man mellem tre hovedformer for epilepsi.
Primær epilepsi (idiopatisk epilepsi)
Dette er den mest almindelige form hos hunde. Her findes der ingen tydelig årsag. Man går ud fra, at der er en arvelig eller genetisk disposition.
Denne form starter som regel hos unge hunde mellem 6 måneder og 6 år.
Sekundær epilepsi
Ved sekundær epilepsi opstår anfaldet som følge af en påviselig lidelse i hjernen, for eksempel:
- hjernetumorer
- hjernebetændelse
- hjerneskade eller traume
- medfødte hjerneafvigelser
I disse tilfælde retter behandlingen sig primært mod den underliggende årsag.
Reaktiv epilepsi
Ved reaktiv epilepsi reagerer hjernen på et problem uden for hjernen, såsom:
- forgiftning
- leverproblemer
- alvorlige forstyrrelser i blodsukkeret
- elektrolytforstyrrelser
Når årsagen behandles, forsvinder anfaldene ofte.
Forskellige typer epileptiske anfald
Ikke alle anfald ser ens ud. Der skelnes mellem forskellige typer anfald.
Generaliserede anfald
Dette er de klassiske epileptiske anfald, hvor hele hjernen er involveret.
Symptomer kan være:
- falde om
- stivne
- krampebevægelser med benene
- savlen
- lade urin eller afføring
- bevidsthedstab
Fokale (partielle) anfald
Her er kun en del af hjernen involveret. Symptomerne er ofte mere subtile, såsom:
- rysten i ét ben eller en muskelgruppe
- afvigende øjenbevægelser
- mærkelig adfærd
- snappen i luften
- pludselig angst eller uro
Atypiske anfald
Nogle anfald passer ikke tydeligt ind i ovenstående kategorier. Hunde kan for eksempel:
- pludselig stivne
- falde om uden kramper
- være midlertidigt desorienterede
Hvordan forløber et epileptisk anfald?
Et epileptisk anfald består som regel af tre faser.
Aura (forfase)
Nogle hunde viser allerede før et anfald ændret adfærd, såsom:
- uro
- søger opmærksomhed
- gemmer sig
- puster
- savler
Ikke alle hunde viser denne fase.
Iktus (selve anfaldet)
Dette er det øjeblik, hvor selve anfaldet finder sted. Denne fase varer som regel nogle sekunder til nogle minutter.
Post-iktal fase (restitutionsfase)
Efter anfaldet kan hunden i noget tid vise ændret adfærd, såsom:
- desorientering
- rastløs vandren
- virke midlertidigt blind
- ekstrem sult eller tørst
- træthed
- Denne fase kan vare fra minutter til timer.
Hunderacer hvor epilepsi forekommer hyppigere
Hos nogle racer forekommer epilepsi tydeligt oftere. Eksempler er:
- Labrador Retriever
- Golden Retriever
- Border Collie
- Australian Shepherd
- Beagle
- Tysk Schæferhund
- Berner Sennenhund
- Keeshond
- Sheltie
- Puddel
- Vizsla
- Irsk Setter
- Weimaraner
- Drentsche Patrijshond
- Stabijhoun
For forskellige racer findes der i dag DNA-tests til at opspore arvelig epilepsi.
Hvordan stilles diagnosen?
Primær epilepsi er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at andre årsager først skal udelukkes.
Dyrlægen kan blandt andet udføre:
- en grundig klinisk undersøgelse
- blodundersøgelse
- urinundersøgelse
- neurologisk undersøgelse
- eventuelt en MR-scanning af hjernen
Først når andre årsager er udelukket, stilles diagnosen idiopatisk epilepsi.
Hvornår skal epilepsi behandles?
Ikke alle hunde med epilepsi har straks behov for medicin. En behandling startes som regel når:
- anfald forekommer oftere end 1–2 gange inden for 6 måneder
- anfaldene er meget voldsomme
- restitutionsfasen er lang
- hyppigheden af anfald øges hurtigt
I dag starter dyrlæger ofte tidligere med behandling end før, især hos racer med arvelig epilepsi, hvor man ved, at tilstanden kan forværres.
Direkte behandling er nødvendig ved:
- Clustering: flere anfald inden for kort tid (minutter til timer)
- Status epilepticus: et anfald der varer længere end 10 minutter. Dette er en livstruende situation og kræver øjeblikkelig dyrlægehjælp.
Formålet med behandlingen
Den ideelle situation er, at hunden bliver helt anfaldsfri. Dette lykkes hos cirka 60–70 % af hundene.
Hvis det ikke er muligt, forsøger man:
- at forlænge tiden mellem anfald
- at forkorte anfaldets varighed
- at reducere anfaldets sværhedsgrad
Hos nogle hunde tilstræbes mindst tre måneder mellem anfald.
Støtte med foder og kosttilskud
Ved primær epilepsi kan det være relevant at anvende foder og kosttilskud ved siden af medicin.
Kosttilskud
Understøttende kosttilskud kan være:
CBD-olie anvendes også nogle gange. CBD kan påvirke serotoninreceptorer i hjernen, hvilket gør nerveceller mindre tilbøjelige til at blive overaktive.
Foder med MCT-fedtsyrer
Forskning viser, at MCT-fedtsyrer (medium chain triglycerider) muligvis har en positiv effekt på hjernens funktion og kontrol af anfald.
Særlige fodertyper er for eksempel:
Medicin mod epilepsi
Når anfald ikke er tilstrækkeligt under kontrol, kan medicin være nødvendig.
Almindeligt anvendte midler er:
- Fenobarbital
- Imepitoin (Pexion)
- Kaliumbromid (Epikal)
- Levetiracetam (Keppra)
- Epitard (fenytoin)
Nogle gange anvendes supplerende midler såsom:
Det kan forekomme, at flere lægemidler skal kombineres for at få epilepsien godt under kontrol.
Medicinsk resistent epilepsi
Hos cirka 30 % af hundene virker standardmedicin ikke tilstrækkeligt. Dette kaldes medicinsk resistent epilepsi.
I disse tilfælde kan en kombination af flere lægemidler, tilpasset foder og kosttilskud hjælpe med at kontrollere anfaldene bedre.
Epilepsi hos hunde kan være en indgribende lidelse, men med den rette behandling og opfølgning kan mange hunde leve et godt og lykkeligt liv. Det er vigtigt at udarbejde en behandlingsplan sammen med dyrlægen og nøje følge udviklingen i anfaldene.
Er du i tvivl om din hund har epilepsi eller ønsker du rådgivning om foder eller kosttilskud? Kontakt os via veterinaer@medpets.dk.
