Grundlaget er grovfoder

Fra et veterinært synspunkt udgør grovfoder altid grundlaget for foderrationen. For en sund, voksen hest anbefales det generelt at give 1,5–2 % af kropsvægten i grovfoder pr. dag, beregnet på tørstofbasis. For en hest på 500 kg svarer dette til cirka 7,5–10 kg tørstof pr. dag. Derudover er det vigtigt, at en hest står så lidt som muligt uden grovfoder og helst har næsten konstant adgang til grovfoder. Det anbefales ikke at lade en hest stå uden grovfoder i mere end 4 til maksimalt 6 timer. Længere pauser øger risikoen for mavesår og kan forstyrre tarmfloraen.

Hø, wrap eller ensilage: hvad er forskellen?

Ikke alt grovfoder er ens. Hø er fuldt tørret og indeholder kun lidt eller ingen fermentering, hvilket gør det til det mest stabile og tarmvenlige valg for de fleste heste. Wrap (for-tørret grovfoder) og ensilage indeholder mere fugt og gennemgår en fermenteringsproces. Det kan gøre dem mere sure og give større variation i sammensætningen. Nogle heste tåler dette godt, mens andre reagerer mere følsomt, for eksempel med løsere gødning eller øget gasdannelse.

Kvalitet og indpakning spiller også en vigtig rolle. Grovfoder skal være rent og fri for skimmel. Beskadigede baller eller grovfoder med unormal lugt, farve eller struktur kan påvirke mave og tarme negativt. Grovfoder af god kvalitet understøtter desuden tarmfloraen, stimulerer tygning og spytproduktion og hjælper dermed med at neutralisere mavesyre. Først når grovfoder alene ikke er tilstrækkeligt til at dække næringsbehovet, bliver supplerende fodring relevant.

Hvornår er kraftfoder nødvendigt, og hvornår er et mineralfoder tilstrækkeligt?

Ikke alle heste har automatisk brug for kraftfoder. I praksis gives der ofte mere, end hvad der reelt er nødvendigt. Behovet for kraftfoder afhænger primært af arbejdsniveau, huld, alder og kvaliteten af grovfoderet.

Heste, der:

• arbejdes let,
• bruges rekreativt,
• bliver hurtigt for livlige eller for overvægtige,
• eller får tilstrækkelige næringsstoffer fra grovfoder af god kvalitet,

kan ofte klare sig fint med et vitamin- og mineralfoder eller en balancer. På den måde dækkes eventuelle mangler uden at tilføre ekstra energi, sukker eller stivelse.

Kraftfoder er derimod ofte relevant, når en hest:

• trænes intensivt eller bruges i sport,
• ikke kan opretholde tilstrækkelig kondition eller muskelmasse på grovfoder alene,
• har et øget behov for energi eller protein (for eksempel ungheste i vækst, drægtige eller lakterende hopper eller seniorheste),
• eller er i bedring efter sygdom eller en periode med nedsat foderoptagelse.

Det er vigtigt ikke at tilføje kraftfoder som standard, men som et målrettet supplement, når foderrationen ellers ikke dækker behovet. En nøjsom og velafstemt fodring hjælper med at bevare tarmens sundhed og forebygger unødig belastning af fordøjelsessystemet.

Hvad skal du være opmærksom på, når du vælger hestefoder?

Ikke alt hestefoder har samme sammensætning. Når du vælger en passende fodring, er det vigtigt at se kritisk på:

• Sukker- og stivelsesindhold: Korn (fx majs, hvede og byg) samt tilsætninger som melasse øger sukker- og stivelsesindholdet i foderet. Høje niveauer kan forstyrre tarmfloraen og øge risikoen for insulinresistens, forfangenhed og fordøjelsesproblemer.
• Kvaliteten af råvarerne: Denne kan variere betydeligt i oprindelse og forarbejdning. Kraftigt forarbejdede eller lavkvalitets biprodukter leverer ofte næringsstoffer, som er dårligere optagelige, og kan belaste tarmene unødigt.
• Tilsætningsstoffer og fyldstoffer: såsom aromaer, farvestoffer, bindemidler eller billige fiberkilder (fx visse skaller, kapsler eller stærkt forarbejdede restprodukter), som primært tilsættes for smag, struktur eller volumen. De bidrager kun lidt eller slet ikke til næringsværdien og kan især hos følsomme heste belaste tarmkvaliteten unødigt.
• Proteinkvalitet: Det er ikke kun mængden af protein, der er vigtig, men også oprindelse og fordøjelighed. Proteiner fra letfordøjelige kilder som lucerne, soja af god kvalitet eller ærteprotein udnyttes typisk effektivt til muskelopbygning og restitution. Mindre fordøjelige proteiner kan belaste fordøjelsen mere og udnyttes mindre effektivt til kropsvæv. Det gælder blandt andet skaller, kapsler og proteiner med en ugunstig aminosyreprofil (fx methionin og threonin).

Forskellige former for hestefoder

Der findes flere typer tilskudsfoder til heste, hver med deres egen funktion:

• Müsli: Ofte velsmagende og strukturrigt, men sukker- og stivelsesindholdet kan variere betydeligt fra produkt til produkt.
• Kraftfoder: En koncentreret energikilde, velegnet til heste med et højere energibehov, forudsat at det er godt afstemt med arbejdsniveau og grovfoder.
• Mineralfoder eller balancer: Ideelt når grovfoderet er af god kvalitet, men der er behov for at supplere eller forebygge mangel på vitaminer og mineraler – uden at tilføre ekstra energi.
• Mash: Anvendes ofte til ældre heste, heste med nedsat appetit eller i restitutionsperioder. Sammensætningen varierer meget afhængigt af type.

Kosttilskud

Kosttilskud kan være et værdifuldt supplement, men de erstatter aldrig en afbalanceret basisfodring. Det er vigtigt først at vurdere, om den samlede fodring er korrekt, før der tilsættes enkeltstående kosttilskud.

Er du i tvivl om, hvilket foder der passer bedst til din hest? Kontakt os gerne via veterinaer@medpets.dk.