Kattens kropssprog

En afslappet kat føler sig tryg og godt tilpas i sine omgivelser. Det ses ofte, når den hviler eller sover, men også når den roligt bevæger sig rundt eller nysgerrigt udforsker omgivelserne.

• Hale: roligt og løst viklet omkring kroppen eller oprejst med en blød krølle for enden.
• Øjne: halvt lukkede eller langsomt blinkende, nogle gange med langsomme blink som et tegn på tillid.
• Ører: rettet fremad, afslappede og symmetriske.
• Ryg: løs og afslappet; katten ligger ofte udstrakt eller på siden.
  Knurhår: neutrale og let udadrettede.
• Mund: lukket og afslappet, uden spændinger omkring snuden.

En bekymret kat føler sig usikker eller utilpas. Den er opmærksom, men ikke afslappet, og forsøger at forstå situationen og beskytte sig selv om nødvendigt. Denne adfærd kan opstå ved ukendte lyde, nye omgivelser eller når noget føles utrygt. I denne tilstand er katten ofte i tvivl: skal den observere eller trække sig tilbage?

• Hale: holdes lavt eller tæt ind til kroppen. Nogle gange bevæger halen sig langsomt fra side til side, hvilket tyder på usikkerhed eller ubehag.
• Øjne: store og vidt åbne med udvidede pupiller selv i godt oplyste rum. Blikket er ofte fokuseret og rettet mod den potentielle trussel.
• Ører: vendt bagud eller skråt til siden, klar til at opfange lyde og vurdere fare.
• Ryg: let spændt, nogle gange en smule krum med benene trukket tæt ind under kroppen for hurtig reaktion.
• Knurhår: trukket bagud, tæt ind mod kinderne et tydeligt tegn på usikkerhed.
• Mund: lukket, ofte med en stram kæbelinje. Ved øget uro kan katten slikke sig overdrevent eller synke ofte for at berolige sig selv.

En bekymret kat forsøger som regel at holde afstand og vurdere situationen på sikker afstand. Ved at udstråle ro og give den tid til at vænne sig, kan du hjælpe den med at føle sig tryggere.

En forsigtig kat er opmærksom, men nærmer sig en situation med tilbageholdenhed. Den føler sig usikker på, hvad der venter, og forsøger at indsamle information på en sikker måde. Denne adfærd ses ofte, når katten udforsker et ukendt objekt, en person eller et nyt miljø. Forsigtighed er en naturlig reaktion, der hjælper den med at undgå risici.

• Hale: lavt holdt tæt på jorden, nogle gange let vippende eller med en sitrende spids i tvivlstilfælde.
• Øjne: store og vidt åbne med mellemstore til udvidede pupiller. Blikket skifter ofte mellem den nye stimulus og omgivelserne.
• Ører: forsigtigt rettet fremad, men bevæger sig konstant for at opfange alle lyde. Ved øget usikkerhed drejes de skråt bagud.
• Ryg: let buet med vægten flyttet lidt bagud, så katten hurtigt kan trække sig, hvis det bliver nødvendigt.
• Knurhår: let rettet fremad, men mindre afslappede end ved nysgerrighed.
• Mund: lukket med en spændt kæbelinje. Nogle gange kan man se katten synke subtilt eller slikke sig om næsen, hvilket tyder på nervøs spænding.

En forsigtig kat skal selv kunne bestemme tempoet for at udforske sine omgivelser. Ved at give den ro og ikke presse den, hjælper du den med at føle sig mere tryg, og dens selvtillid vil vokse med tiden.

En opmærksom kat er fuldt koncentreret om noget, der har fanget dens opmærksomhed. Det kan være en lyd, bevægelse eller duft, og adfærden er ofte et forvarsel om nysgerrighed, jagtinstinkt eller forsigtighed. I denne tilstand vurderer katten situationen, før den beslutter, om den vil nærme sig, angribe eller trække sig tilbage.

• Hale: ofte vandret eller let hævet med en subtil sitren i spidsen. Ved intens fokus kan halen være helt stille eller bevæge sig langsomt frem og tilbage.
• Øjne: store og vidt åbne med runde, let udvidede pupiller. Blikket er intenst rettet mod det, der har kattens interesse.
• Ører: rettet fremad eller skifter position for at opfange alle lyde nøjagtigt.
• Ryg: let spændt, med vægten ofte skubbet lidt frem, som om katten er klar til at reagere.
• Knurhår: tydeligt rettet fremad for bedre at kunne “aflæse” omgivelserne.
• Mund: lukket og neutral. Nogle gange kan overlæben løftes en smule, når katten bruger Jacobsons organ til at analysere dufte.

I denne opmærksomme position virker katten ofte til at være i en slags “standby”-tilstand: klar til at reagere på den mindste ændring. Denne adfærd ses for eksempel, når katten kigger på fugle udenfor, hører en ukendt lyd eller opdager et nyt objekt i hjemmet.

En irriteret kat føler sig forstyrret, frustreret eller utilpas. Denne adfærd kan opstå, hvis den bliver kælet for længe mod sin vilje, befinder sig i et uroligt miljø, eller hvis noget sætter dens tålmodighed på prøve. Irritation kan hurtigt udvikle sig til vrede, hvis årsagen ikke fjernes.

• Hale: slår irriteret fra side til side eller banker rytmisk mod gulvet. Et hurtigt, hårdt piskeslag med halen er en tydelig advarsel.
• Øjne: smalle med smalle, sprækkede pupiller, ofte rettet direkte og intenst mod kilden til irritationen.
• Ører: drejer hurtigt bagud eller til siden, nogle gange skiftevis, for at udtrykke ubehag.
• Ryg: spændt og let buet, ofte med stive og anspændte muskler.
• Knurhår: stive og rettet fremad eller trukket let bagud, afhængigt af graden af irritation.
• Mund: lukket med en stram kæbelinje. Ved stigende irritation kan katten begynde at knurre eller hvæse kort.

En irriteret kat giver som regel tydelige signaler om, at den vil være i fred. Ved at genkende og respektere disse signaler kan du undgå, at irritation udvikler sig til aggression.

En afslappet kat har en rolig og løs kropsholdning. Halen ligger afslappet langs kroppen eller står oprejst med en blød krølle for enden. Ørerne er rettet fremad, øjnene er halvt lukkede eller blinker langsomt, og knurhårene står neutralt.

En kat med smerter er ofte mere stille og virker anspændt. Ryggen kan være buet, og halen ligger tæt mod kroppen. Øjnene er ofte halvt lukkede, og ørerne drejes let bagud. Knurhårene trækkes bagud, og katten undgår ofte berøring. Afhængigt af smertens placering kan katten bevæge sig stift, halte, have svært ved at springe eller slikke sig på usædvanlige steder. I værre tilfælde kan katten miste appetitten eller helt stoppe med at spise.

Mister du mistanke om, at din kat har smerter eller er stoppet med at spise? Kontakt altid din dyrlæge.

En syg kat sover ofte mere og ligger i en anspændt position, f.eks. på brystet med benene foldet ind under kroppen. Den søger ofte “mærkelige” steder at sove og trækker sig mere tilbage. Øjnene forbliver ofte halvt åbne, og den reagerer mindre på lyde.

Tror du, at din kat er syg? Kontakt altid din dyrlæge.

En kats hale er som en lille flagstang fyldt med følelser. Uden at sige et ord fortæller din kat præcis, hvordan den har det blot ved at bruge halen. Fra nysgerrig til irriteret og fra afslappet til ophidset halen afslører det hele, hvis du ved, hvad du skal kigge efter. Her er nogle typiske “halesignaler” og deres betydning!

• Lige op med krølle: venlig og glad.
• Lav og tæt ind mod kroppen: angst eller usikkerhed.
• Pustet op: forskrækkelse eller trussel.
• Vandret: opmærksom og nysgerrig.
• Let sitren: spænding eller hengivenhed, f.eks. ved en hilsen.

En kat med smerter ligger ofte i en anspændt og unaturlig stilling. Den kan gøre sig lille ved at folde benene tæt ind under kroppen eller ligge på siden for at aflaste det smertefulde område. Musklerne forbliver spændte, selv i hvile, og katten forsøger ofte at undgå bevægelse.

• Øjne: halvt lukkede eller smalle sprækker, nogle gange med udvidede pupiller på grund af smerte eller stress. At knibe det ene øje sammen kan indikere øjensmerter.
• Ører: ofte lidt bagud eller drejet skråt til siden – et tegn på ubehag og vagtsomhed.
• Hale: tæt ind mod kroppen eller gemt under den, nogle gange med små bevægelser ved smertesignaler.
• Knurhår: trukket bagud og presset tæt mod kinderne.

Disse subtile signaler overses nemt, men de kan være vigtige tegn på, at din kat ikke har det godt. Kontakt altid din dyrlæge, hvis du har mistanke om, at din kat har smerter.

En svingende hale lyder måske hyggeligt, men hos katten er det ofte et tegn på irritation eller ophidselse. Når halen bevæger sig langsomt fra side til side, er katten opmærksom og fokuseret. Hurtige, kraftige sving indikerer frustration eller irritation og kan være en advarsel om at holde afstand.

Selvom spinden ikke er en kropsholdning, er det helt klart en vigtig del af kattens kommunikation. En kats spinden er måske den mest genkendelige lyd for katteelskere. Katte spinder ofte, når de er afslappede og tilfredse for eksempel under nus eller når de ligger og nyder solen. Men spinden er ikke altid et tegn på lykke. Katte kan også spinde for at berolige sig selv i situationer med stress, angst eller smerte. Denne bløde, rytmiske lyd virker nemlig ikke kun beroligende for os, men også for katten selv. Ved at være opmærksom på resten af kropssproget som ørenes, øjnenes og halens position  kan du bedre forstå, hvorfor din kat spinder i det givne øjeblik.